Bundsolidt norsk dødsmetal
Norske Blood Red Throne udgiver noget særdeles velproduceret dødsmetal, der bare savner det sidste i sangskrivningen for at være rigtig godt.
2. Bloodity
3. Killing Machine Pt. 2
4. WhoreZone
5. Skyggemannen
6. InStructed InSanity
7. Movement of the Parasites
8. Deal It or Die
9. End
Blood Red Throne har i snart 20 år nærmest haft monopol på at levere dødsmetal fra Norge. Et land, der normalt er bedst kendt for at eksportere enten olie eller metal med samme farve som olien. Men for cirka 20 år siden var der et par gutter, der var med i Satyricon, der hellere ville gå den vej, som Florida og Göteborg havde gjort så populær. Det var Daniel Olaisen (kunstnernavn Død) og Terje Vik Schei (kunsternavn Tchort, kendt fra Emperor, Carpathian Forest og Green Carnation), der ikke ville lade sig begrænse af black metal. Sidsnævnte er dog ikke længere med i Blood Red Throne. Det er Daniel Olaisen dog stadig. Det er hans og bandets niende plade, der ser dagens lys her i september måned 2019. Titlen er 'Fit to Kill' og kunne vel lige så godt have været en titel, som Cannibal Corpse kunne have fundet på.
Sammenligningerne stopper da heller ikke her. Ligesom førnævnte amerikanske band er Blood Red Throne klassisk dødsmetal uden dikkedarer. Det er kødfyldte riffs og en produktion, der fylder anlægget til bristepunktet. God, tung bas, stramme trommer og en buldrende og dyb vokal. Blood Red Throne er afgjort af den gamle skole og kerer sig om at holde det inden for genrens rammer.
I 'sange som 'Killing Machine, Pt. 2' og 'Whorezone' har vi klassiske riff, der kan få enhver kender af genren til at vippe med fod og nakke, alt imens produktionen sørger for, at smilet også kommer frem. Det er virkelig solidt håndværk. Yngve 'Bolt' Christiansen på vokal viser også her sin spændvidde fra skrig til brøl. Men det er nok også mest vokalen, der får lov at eksperimentere. Hvor man på den forrige 'Union of Flesh and Machine' havde lidt thrashet lyd med, er 'Fit to Kill' en helstøbt dødsmetalplade.
Det er faktisk lige før, man bliver henført til starten af halvfemserne i enkelte numre, så ren er pladen i sin lyd og sine referencer. Og det på den gode måde. Men der mangler de numre, der kan trække niveauet op, et nummer eller to, der kan adskille pladen fra de forrige. For Blood Red Throne lyder rigtig meget som Blood Red Throne også gjorde for nogle år siden, så når der skal fældes dom, er det sådan lidt med en fod i begge lejre. Tager vi ja-hatten på, så er intet nyt godt nyt. 'Fit to Kill' er nærmest en hyldest til dødsmetalgenren. Men hvis man gerne vil have lidt med fra lytteroplevelsen, så mangler der det nummer, der sådan rigtig sætter sig fast og gør, at pladen står ud fra de forrige. Det gør 'Fit to Kill' ikke i nævneværdig grad.
Tættest på kommer 'InStructed InSanity', der er godt begravet midt i pladen. Det er et nummer, der har været ude længe og som nærmest indkapsler 'Fit to Kill'. Riffs, lidt melodi, et hæsblæsende dødsmetaltempo og kælderdyb vokal, der gør genrens fans glade. Gør det noget for lytteren, så skuffer resten af pladen ikke.