Pendulet står stille
Candlemass har skrabet en ep sammen på blandede rester fra indspilningerne til forrige album, fordi der jo nok er enkelte derude, der synes, det er det værd. Bare ikke os.
2. Snakes of Goliath (demo)
3. Sub Zero (demo)
4. Aftershock (demo)
5. Porcelain Skull (demo)
6. The Cold Room (demo)
En EP med seks numre, hvoraf fem af dem er demoer. Tre af dem halvandet minut eller derunder.
De tørre tal tændte advarselslamperne, da seneste udspil fra Candlemass skulle under luppen. 'The Pendulum' er de beskedne rester fra 'The Door to Doom', sidste vinters comeback-album fra de svenske doom-veteraner. En plade, der udover forsanger Johan Längqvists genindskrivelse i Candlemass-historien efter 30 år i skyggerne, druknede i forglemmeligt, doomet sløvsind. Når bandet ikke desto mindre alligevel, deres glorværdige fortid in mente, mener, at en ep med demo-rester er værdig til at se lyset et år senere, giver vi 'The Pendulum' en chance, med et mere eller mindre naivt håb om, at guldkornene på forunderlig vis blev sorteret fra i første ombæring.
Et spørgsmål, som besvares fra første skæring med titelnummeret, der åbner med sirligt fingerspil, inden et palm-muted midttempo-riff af Iommiske proportioner fører os på rette spor. Längqvist vrænger og råber sig igennem en af sine bedste præstationer i nyere tid, og halvvejs inde bygges momentum op med en guitarsolo, der hjælper til at accentuere sangens storladne natur. 'The Pendulum' er en forrygende nyklassiker til Candlemass-bøgerne, og man må undre sig over, hvorfor den ikke kom med på forgængeren, hvis da ikke denne ep skal ses som forudkalkuleret spekulation.
Udover titelnummeret er der to andre mere eller mindre færdiggjorte numre på tapetet, 'Snakes of Goliath' og 'Porcelain Skull'. Førstnævnte en gumpetung kusine til 'Electric Funeral' (Black Sabbath), der kun kortvarigt halvvejs inde fyrer ilden op på halvt blus. 'Porcelain Skull' er mere stramt skåret med både licks og soli, der gør sig fortjent til at finde luftguitaren frem, nu du alligevel render rundt derhjemme uden at behøve at flove dig over den slags. At de så begge indledes og rundes af i matchende sløvt doom-terræn trækker lidt fra i det større billede – det er lidt, som om noget af kvaliteten fortager sig, når man kun går efter de fede 2-3 minutter halvvejs inde, og så må bære over med resten af den omkringværende indpakning.
Herudover kan vi til nøds slå os til tåls med 'Sub Zero', der kunne have gjort det fint ud som en akustisk intro, uden det dog fører til mere end det. Og 'Aftershock', hvor Leif Edling jammer et ligegyldigt bas-riff på egen hånd, og man spørger sig selv hvorfor ... Og endelig er der 'The Cold Room' som den arketypiske, forstemmende outro, med hvad dertil hører af fingerspil og glissando-keys.
Lydkvaliteten af demoerne er for så vidt anstændig, uden nogen større grund til anfægtelse. Det væsentlige problem her er kvaliteten, når man koger en ep op på udskrab fra en i forvejen middelmådig udgivelse, hvor det som her reelt kun er titelnummeret, og til dels 'Porcelain Skull', der giver os nogen som helst grund til at sætte 'The Pendulum' på igen. For mit eget vedkommende gav ep'en mig blot mere lyst til at genhøre 'Psalms for the Dead' for at minde mig selv om, at Candlemass også har udgivet hele album i nyere tid, der holder fra ende til anden. Sluger du alt med Candlemass, kan du muligvis se 'The Pendulum' som et interesant lille kuriosum – hvis ikke, bør titelnummeret være tilstrækkeligt til at fordunkle din tilværelse.