Koblingen i bund uden gearskift

Koblingen i bund uden gearskift

Clutch leverer en leverpostejfarvet plade, man ikke kan tillade sig at hade, men som heller ikke gør sig fortjent til ægte kærlighed.

Kunstner
Titel
Book of Bad Decisions
Dato
07-09-2018
Genre
Trackliste
1. Gimme the Keys
2. Spirit of '76
3. Book of Bad Decisions
4. How to Shake Hands
5. In Walks Barbarella
6. Vision Quest
7. Weird Times
8. Emily Dickinson
9. Sonic Counselor
10. A Good Fire
11. Ghoul Wrangler
12. H.B. Is In Control
13. Hot Bottom Feeder
14. Paper & Strife
15. Lorelei
Forfatter
Karakter
3

Et af de postulater, der jævnligt bliver fremført fra den amerikanske metalpresse og ditto fanscene er, at Clutch er et af de absolut bedste og mest konstant præsterende nutidige rockbands. Nuvel, man hører det samme sagt om eksempelvis Sevendust, så det er måske en sandhed, der skal tages med rigeligt salt. Ud over en naturligt ukritisk tilgang til den nationale scene, som vi også kender det i Danmark, må der ikke desto mindre ligge en eller anden nogenlunde lødig begrundelse bag sådan et postulat.

For Clutch har da også været konstante gennem hele karrieren. Siden debuten i 1993 er der blevet spyttet plader ud med 2-3 års mellemrum uden de store svinkeærinder og armbevægelser. Ingen af de indtil nu 11 studiealbum er for alvor faldet igennem, men fraset hovedværket ’Robot Hive/Exodus’ fra 2005 er der altså heller ikke en eneste udgivelse, der for alvor har stået i kø, når der har skullet uddeles medaljer for årets bedste udgivelser. Det er lettilgængelig, groovy boogieblues med Neil Fallons stærke vokal og iørefaldende tekster som naturligt samlingspunkt.

Bandet har altid forsøgt at være politisk parkeret et godt stykke til venstre for midten, men med årene er det politiske input i teksterne blevet mere og mere underspillet, indtil det har nået et niveau, hvor ingen for alvor bliver stødt på manchetterne; da slet ikke uden for bandets hjemland. Og det er netop én af denne plades allerstørste mangler. Clutch har aldrig lagt skjul på at være et politisk band, og på første halvdel af deres diskografi, som eksempelvis ’Blast Tyrant’, er holdningerne blevet udtrykt med en tilpas mængde musikalsk og tekstmæssig galskab, til at det har løftet anerkendende øjenbryn hos en del musikalske feinschmeckere. Men på ’Book of Bad Decisions’ er galskaben efterhånden fuldstændig forsvundet. ’How to Shake Hands’ er nummeret, hvor Clutch for alvor søger at gå i kødet på den demokratiske proces, der har sendt Donald Trump i præsidentstolen, men selv her gøres det så tongue-in-cheek og underspillet ironiserende, at man ikke orker at trække på skuldrene meget mere end en enkelt gang.

Clutch er desuden en gruppe efterhånden meget voksne mængde mænd. Og årene har, måske naturligt nok, taget meget af farten og det uforudsigelige ud af musikken. Fallons vokal er mere monoton, end den var engang, musikken ligger meget og fedter rundt i det samme tempo og det samme røvballeriff-skema hele tiden, og trods iørefaldende omkvæd er det først i ’Emily Dickinson’, halvvejs henne på pladen, samt på lukkeren ’Lorelei’, at Clutch for alvor prøver at fravige den veltjente formel, resten af pladen er skrevet ud fra.

’Book of Bad Decisions’ er ikke nødvendigvis en dårlig plade, for man kan sagtens tage sig selv i at lade venstrefoden rocke med til sydstatstonerne. Men det er heller ikke en plade, der for alvor trænger ind under huden. Den er nem at lytte til men sine lige dele funk, boogie, blues og enkelte heavyriff, men den er på ingen måde mindeværdig. Og med så mange ensfarvede tracks kunne Clutch nemt have fjernet 4-5 numre, uden at nogen havde savnet dem.

På facitstregerne står der, at Clutch endnu engang har begået en udgivelse, der ikke falder igennem. Og endnu engang er det en plade, som ingen vil huske, når årets højdepunkter skal opremses en gang i december. Hvis det er nok til at gøre Clutch til et af klodens bedste rockbands, så må missionen siges at være vellykket udført.