Dansk sydstatsrock

Populær
Dansk sydstatsrock

Black Swamp Waters første fuldlængealbum er ganske habilt. Men kvaliteten af sangene svinger fra det middelmådige til det rigtig gode.

Titel
Chapter One
Trackliste
1. Leave Nothing Behind
2. Harmless
3. World On Fire
4. Interlude
5. Into The Fire
6. Black Swamp Water
7. Life Is Pain
8. The Only Road
9. Efuckingnough
10. Run
11. Let It Go
Karakter
3

Danske Black Swamp Water angiver selv bands som Black Sabbath, Ozzy og Corrosion of Conformity som inpirationskilder. På bandsiden hos bandets pladeselskab Mighty Music tilføjes Guns ‘N’ Roses, Lynyrd Skynyrd m.fl. Det er da nok også mere til sidstnævnte bands, man skal være dedikeret for at finde behag i Black Swamp Waters musik. Black Sabbath og Corrosion of Conformity-inspirationen indfinder sig kun sporadisk på ’Chapter One’. I stedet består albummet primært af en række hard rock-sange af en lidt traditionel amerikansk karakter med et strejf af lettilgængelig sydstatsrock.

Det er slet ikke så dårligt endda. Men albummets bedste sange er nu de par stykker, hvor man netop hiver noget af det lidt tungere skyts frem.

Forvirrende stilskift
Albummet lægger ud med ’Leave Nothing Behind’, der er en ganske harmløs hard rocker i stil med noget, som britiske UFO kunne have fremkommet med på en dag med gevaldige tømmermænd.

Meget bedre går det til gengæld på albummets anden sang ’Harmless’, der besidder et ganske overbevisende groove. Det er tungt, det er beskidt, stemningsfuldt, riffet er overbevisende, rytmen er sej, og vokalen er i modsætning til enkelte andre steder på albummet helt i top på denne sang. Afgjort en af albummets bedste

’World on Fire’ er første single-/videoudspil fra ’Chapter One’. Det er en ret uoriginal og ikke særligt mindeværdig sang, som lyder som noget, der er hørt utallige gange i forvejen. Det er sådan lidt 2. divisions, Guns’ N’ Roses-inspireret hard rock.



Bandet har åbenbart noget med ild. For bortset fra et kort klavermellemspil efterfølges ’Wold on Fire’ af ’Into the Fire’, der er ganske fin, men igen ikke særlig original. Der er tale om en powerballade med stærk southern rock-inspiration. Det lyder meget af Lynyrd Skynyrd, som de har lydt i de senere årtier.

Højdepunktet
Igen sker et musikalsk paradigmeskifte. Sangen, som bærer bandets navn, ’Black Swamp Water’, er albummets højdepunkt. Sangen har klare Black Sabbath-referencer og kan som sådan måske ikke siges at være specielt original. Men det er en herligt sløv og tung sag, med "Geezer Butler-bund" i bassen og et morderisk grumt riff og så naturligvis vibrato på vokalen. Det fungerer godt. Der er ingen tvivl om, at bandet sammen med producer Tue Madsen har hygget sig gevaldigt med at ramme den helt rigtige nutidigt antikverede lyd på denne sang.

Man kunne godt ønske sig, at Black Swamp Water ville koncentrere sig lidt mere om denne stil og droppe noget af letvægts-sydstatsrocken.

En anden sang, som også skal fremhæves, er ’Efuckingnough’, som er den tredje sang sammen med ’Harmless’ og ’Black Swamp Water’, der bevæger sig uden for den lettere tilgængelige hard- og fordanskede sydstatsrock. Efuckningnough er en tung, hård og vred sag. På denne sang lyder forsanger Bjørn Bølling Nyholm virkelig, som om han mener, at nu kan det fandengalemig være nok. Sangen har et lille tvist af grunge, som ikke skader i denne sammenhæng.

Alt i alt er ’Chapter One’ et ganske godt album. Endnu en gang er der også grund til at fremhæve Tue Madsens produktion. Den er helt i top. Men der er lidt forvirrende med de forskellige genrer, der skifter fra sang til sang. Måske skulle bandet finde ud af, i hvilket retning man egentlig ønsker, at bandets musik skal gå.