Hil de evige hil

Darkthrone - Eternal Hails

Har Darkthrone nogensinde lavet et dårligt album? Nej. Betyder det så, at deres nyeste udspil er godt? Ja, selvfølgelig!

Kunstner
Titel
Eternal Hails......
Dato
25-06-2021
Trackliste
1. His Master's Voice
2. Hate Cloak
3. Wake Of The Awakened
4. Voyage To A North Pole Adrift
5. Lost Arcane City Of Uppakra
Forfatter
Karakter
5

Og ikke bare godt, faktisk også temmelig sejt. Allerede fra de første sekunder af pladeåbneren ‘His Master's Voice’ drømmer man sig væk til 80’ernes læder, motorcykler og diverse klassiske speed-, thrash- og tidlige black metal-udgivelser, hvor den ægte metalånd opstod, hvilket ‘Eternal Hails......’ i sin generelle helhed er en stor hyldest til.

Den norske sortmetals darling-duo er nogle herrer, der ved mere end en ting eller to om metal, hvilket også kan høres på deres efterhånden noget omfattende og vidtomspændende bagkatalog. Darkthrone anno 2021 er ingen undtagelse. De tager skridtet videre fra deres black metal light-tilgang på 2019-albummet ‘Old Star’ og inkorporerer endnu flere elementer fra ovenfor nævnte genrer tilføjet en snert af doom og episk heavy metal. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mange andre har gjort det før, men med den rolle og indflydelse, Fenriz og Nocturno Culto har haft i metalens historie, kan det næppe komme bag på nogen, at de bare gør det bedre og mere overbevisende end alle andre.

Selvom ‘Eternal Hails......’ er utrolig nem at lytte til, og man allerede fra første rotation på pladespilleren er med på lufttrommer, er albummet imponerende velkomponeret og -sammensat på en ubesværet måde og stikker langt dybere, end man umiddelbart får indtrykket af.

Med sine blot fem sange, hvoraf den korteste er på godt og vel syv minutter, sker der en interessant progression fra de lettilgængelige første to numre – hvor ‘Hate Cloak’ med god grund udkom som pladens førstesingle – til ‘Wake of the Awakened’. Her skifter trommebårne dugga-dugga-dugga-stykker til noget tungere og langsomme guitarbårne stykker, der sammen med en lurende synth i baggrunden varsler om et stort skift til en mere episk stemning.

På knap en fjerdedel af albummets spilletid tager ‘Voyage To A Northpole Adrift’ os med til en lang vandring gennem tunge og langtrukne musikalske landskaber, hvor særligt guitaren og Nocturno Cultos tørre og skarpe vokal skærer i øregangene som iskold arktisk vind. Fenriz’ legesyge trommespil får kun lov til at bryde igennem på et enkelt thrash-punket mellemstykke, der foruden en episk guitarsolo er de eneste steder, der bryder med den kolde lydmur, nummeret kredser om.

Lige så mystisk, titlen på pladeafslutteren ‘Lost Arcane City Of Uppakra’ er, lige så mystisk er dens indhold. Et miskmask af udtryk skaber kaos og forvirring på sangens – bogstaveligt talt – første halvdel, hvorefter et massivt tempo- og sprogskift indtræffer for at give plads til dungeon synth-inspirerede episke toner med en uomgængelig gådefuld atmosfære over sig.

Og således slutter Darkthrones nittende fuldlængde studiealbum. Hvad skete der helt nøjagtigt i løbet af de knap tre kvarter, og hvad blev man helt nøjagtigt mødt med? Det er svært at præcisere andet end en temmelig spændende og naturlig udvikling fra 80’ernes storhedstid til skumle kældertoner bundet sammen af velovervejede kompositioner og lyrik om okkultisme, mysticisme og kosmologi. ‘Eternal Hails......’ er endnu et bevis på, hvorfor den norske duo er så højtrespekterede musikere, der i over tredive år har imponeret med deres håndværk – i hvert fald hvis man hører efter.