Debuten der sniger sig ind

Populær
Debuten der sniger sig ind

The New Heartaches er blandt de allersidste bands der indspillede i Flemming Rasmussens legendariske og nu afdøde Sweet Silence-studie, og alene derfor fortjener denne debut en plads i dansk rockhistorie.

Titel
Deny, Deny, Deny
Dato
22-08-2010
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter
4

The New Heartaches har rødder i bands som Strawberry Slaughterhouse og The State, der i flere år har været flittige gæster på mindre spillesteder i landet, og nu har de altså indspillet deres debutskive efter at have vundet adskillige talent-konkurrencer. Og den vej til en pladekontrakt gør altid denne anmelder en anelse skeptisk.

At sejre sig ihjel eller ej

Det ville ikke være første gang, at man blev skuffet, fordi forventninger bliver sat højt og sjældent indfriet af diverse konkurrencesejre – måske fordi en ting er at kunne overbevise en jury og et publikum live, og noget andet er at kunne gøre det på plade, hvor indtrykket ikke bare skal blive stående, men også kunne leves op til ved et genhør.

Et umiddelbart lyt til The New Heartaches siger desværre også, at de ikke har det. Ikke endnu, det er kun godt håndværk, men uden den helt store charme.

Debuten åbner sig


Men så sker det langsomt. De kommer snigende og for hvert et gennemspilning giver deres ideer større mening og sangene sætter sig fast i hovedet. De kommer nærmest krybende og åbner sig op for en som noget større end den umiddelbare radiovenlige rock, der lægges op til. De umiddelbart lettilgængelige melodier viser sig også at være langtidsholdbare og meget gennemarbejdede, fordi de skal være mere af det sidste end det første.

Ikke til hits men til fans
Måske mangler de lige det helt store hit – den sidste finesse i melodien, der gør forskellen på, fængende og uundgåeligt fangende, så man har lyst til at bombetrue radiostationerne udi en skamspilning af et nummer. Men for en udvalgt skare burde The New Heartaches kunne få virkeligt meget ud af en god debutplade, og mon ikke de endda kan få den skare til at vokse sig stor.

Der er i hvert fald et stort potentiale i en god blanding af rockede omkvæd og stærkt melodiske guitarriffs og med ikke mindst masser af energi.