Tysk ukrudt forgår ikke så let
Selvom Destruction mener, de er født til at forgå på deres 14. studieplade, er det noget nær det stik modsatte, der er tilfældet. Tysk thrash, når det er bedst!
2. Inspired By Death
3. Betrayal
4. Rotten
5. Filthy Wealth
6. Butchered For Life
7. Tyrants Of The Netherworld
8. We Breed Evil
9. Fatal Flight 17
10. Ratcatcher
Destruction er ikke nogen vårhare længere. Dannet i 1982 og nu 14 plader inde i karrieren er de en af thrash-genrens gudfædre. Sammen med Kreator, Sodom og Tankard blev deres bølge i firserne døbt ”teutonisk thrash metal”, selvfølgelig fordi ordspillet lød godt, og fordi teutonerne blev omtalt som en arrig stamme blandt de gamle romere og grækere, når disse fik forvildet sig lidt for langt nordpå i Europa. Som danskere kan vi sågar bryste os af, at de oprindelige teutonere udvandrede fra Vendsyssel mod varmere himmelstrøg i det område, vi i dag kender som Tyskland, men det er en helt anden snak.
Forsanger Marcel ’Schmier’ Schirmer står her knap 40 år senere stadig i forgrunden for bandet, og ’Born to Perish’ er bestemt ikke nogen svanesang. Tværtimod. Lige fra åbningssangen og titelnummeret er der smæk på, og det er først omkring ’Butchered for Life’, at vi nærmer os det, der i Destruction-øjemed kan kaldes en sjæler. Det bliver ikke helt så afdæmpet som Metallicas ’Fade to Black’, men vi nærmer os stemningsmæssigt. Sammenligningen med thrashens største går videre i ’Tyrants of the Netherworld’, hvor både trommer og intro minder om noget, Metallica og Slayer kunne have lavet.
Hør titelnummeret her:
Pladen varer præcis 50 minutter, indeholder 11 skæringer og indvarsler en tid, hvor Destruction ikke længere er en trio. Siden ’Under Attack’ fra 2016 er der sket nogle ændringer i bandets line-up. Trommeslager Wawrzyneic Dramowicz er blevet skiftet ud med canadiske Randy Black, der er kendt for at have været med i Annihilator og inde omkring W.A.S.P. i en periode. Nu er han fast bag kedlerne i Destruction. Derudover har man fået en ekstra guitarist i schweiziske Damir Eskic, og de er således igen fire i bandet, som de ellers ikke har været, siden ’Schmier’ kom tilbage i bandet i 1999 efter at have været ude i et årti. Som forsangeren selv siger på bandets Facebook-side:
”Ja, vi har gjort det. Vi har i lang tid talt om det, men vi skulle finde den helt rette fyr. Damir Eskic er den fyr! Han er virkelig dygtig og en god ven af bandet. Han skal nok komme til at bidrage til Destructions historie. Det har været noget særligt at være en trio i mange år, som vi har været stolte af, men Destruction har tidligere haft to guitarister, og nu er det helt rette øjeblik at gå tilbage til det. Vi ved, at nogle fans har ventet på dette længe, så vores nye album er også skrevet og indspillet med to guitarer. Det gør os naturligvis også mere intense til koncerter, og vi kan spille sange, vi ikke har spillet i mange år. Med både Randy Black på trommer og Damir Eskic på leadguitar har vi fået noget nyt blod ind som gør, at vi kan nå nye mål.”
Om Destruction ligefrem vinder nyt terræn med ’Born to Perish’, er nok usikkert, men stilmæssigt viser de i hvert fald, at de ikke har tænkt sig at lide samme skæbne som den, Slayer selv har valgt. Med numre som ’Betrayal’ behøver de da heller ikke kun spille deres gamle numre til de kommende koncerter.
Lyt til ’Betrayal’ her:
Tematisk spænder Marcel Schirmer stadig bredt. Der er de klassiske hymner mod magthavere og kapitalismens grådighed, men de bliver også meget konkrete på ’Fatal Flight 17’, der henviser til det fly fra Malaysia Airlines, der blev skudt ned over Ukraine i 2014 efter at være lettet fra Amsterdam med retning mod Kuala Lumpur, hvor alle 298 ombordværende døde. En ven af en ven til forsanger Marcel Schirmer var ombord på flyet, og da Schirmer også er stor fan af Gary Moore, der tilbage i 1983 udgav sangen ’Murder in the Skies’ om et koreansk fly, der blev skudt ned af russerne, blev det således en meget personlig sang og samtidig en hyldest til en af forsangerens guitarhelte.
Alt i alt en udmærket plade, hvor der både er kælet for produktionen, teksterne og musikken. Destruction mener måske nok, at menneskeheden er født til at forgå, men selvom det skulle være tilfældet, så lader det ikke til, at Destruction vil være de første til at opgive ævred. Bandet lyder friskt, og der er masser af energi på ’Born to Perish’, der vil være en kærkommen tilføjelse for enhver, der har genre såvel som band kær.
Lyt til 'Inspired by Death' her: