Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Glædelig jule-thrash

Populær
Updated
Glædelig jule-thrash
Glædelig jule-thrash
Glædelig jule-thrash
Glædelig jule-thrash
Glædelig jule-thrash
Glædelig jule-thrash
Glædelig jule-thrash
Glædelig jule-thrash

Artillery og Destruction stod sammen på en dansk klubscene 28 år efter den første og seneste gang. Det blev en vellykket genforening og før-julefest i old school-thrashens tegn.

Kunstner
Titel
+ Artillery
Spillested
Dato
17-12-2015
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (Black Christmas Festival)
Karakter
4

28 år efter stod de der så igen. De danske henholdsvis tyske thrash-pionerer Artillery og Destruction. På en københavnsk klubscene. Dengang i '87 i det hedengangne biograf-teater Carlton nede ad Vesterbrogade – en aften, Deres udsendte særligt husker, da en stagediver landede i mit loyalt headbangende hoved... med de tungest mulige militærstøvler forrest. Lige i panden.

Jeg så efterfølgende sol, måne og stjerner – bogstaveligt talt – og måtte op på balkonen og sidde og restituere lidt sammen med min fadøl i 5-10 minutter på balkonen.

Var det så der, Deres old schoolede udsendte fik konstateret en kronisk metal-psykose? Jo, det havde da højest tænkeligt en rimeligt retarderende effekt, for thrash-scenen anno '87 og årene omkring var bare så brutalt skelsættende (omend Black Sabbath allerede havde gjort varig skade op gennem mine 70'ere).

Og det var i alle fald så tilpas fede tider, at Artillery havde valgt at invitere deres gamle thrash metalliske våbenbrødre fra Tyskland op til en fælles omgang nostalgisk julethrash – i selskab med dem selv og en flok opstemte old school-fjæs og en god del nye. De fleste fra Danmark, naturligvis, men også en dejligt dedikeret flok fra det svenske.

Saftigt til sagen

Artillery var thrash-bandet på den danske scene dengang, og et internationalt definerende af slagsen. Men i denne anmelders prøvede par øren er det glædeligt, at Artillery i de senere år – og med nye, mere melodiske vokalister –har søgt en sine steder heavy metal-minded tilgang – eller i hvert fald at inkorporere denne i deres thrash-lyd.

Og egentlig ganske naturligt for et band, hvis gennemgående guitarister og bagmænd voksede op med Black Sabbath, Deep Purple etc. i 70'erne og indledningvis lod sig inspirere af Accept-speed metal-nummeret 'Fast As a Shark', mens en ung Lars Ulrich mente, at Artillery's tidlige demoer lød som "hurtig Saxon".

Og i livesættet leverer brødrene Stützer & co. stadigvæk kaskader af både groovy, rå og speedet thrash metal fra såvel dengang i 80'erne og 90'erne som i disse nye tider, hvor Artillery har oplevet en fortjent international renæssance.

Okay, frontmand Michael Bastholm Dahls langstrakte, lidt Dream Evil-agtige sangstemme er måske ikke altid lige velmatchende bandets allermest moshede monster-thrash. Men Artillery gik saftigt til sagen med gnistrende, gamle klassikere som den indledende 'The Challenge', 'In the Trash', 'By Inheritance', der satte olmt skub i mosh-pitten, 'Khomaniac' og 'Terror Squad'.

Lyden var måske en anelse lav, men ellers pivskarp, og kvaliteten blev ingenlunde sænket, da Artillery tog os frem til nutiden med det solide 'Legions' fra 2013 og et helt nyt og livedebuterende nummer, den groove-thrashy 'The Fines of Conformity' (?) fra bandets kommende album. Det lød faktisk ret så lovende, selvom bandet – ifølge guitarist Michael Stützer – ikke havde nået at øve så meget på det op til gigget.

Alt i alt et langt bedre Artillery-sæt end senest – i de intime oktober-omgivelser på Lygten Station.

Rendyrket, rå thrash

Hvor Artillery har forfinet deres gamle thrash-lyd en del, lyder Destructions trio-thrash stadigvæk som det mere enkle, men effektivt tærskende metal-stempel.

Patronbælterne er nok taget af kroppen, men ånden og lyden er stadigvæk infernalsk thrash metal, som bandet leverede i overmål torsdag aften i Pumpehusets fint fyldte lille sal. Med de gamle medlemmer "Schmier" på bas og bjæffen og guitaristen Mike Sifringer samt den nyere "Vaaver" ved trommerne.

Ikke helt i nærheden af samme himmelstrejfende niveau som deres samtidige landsmænd Kreator, men med en direkte charme af tight tysker-thrash-tramp, der blev hamret afsted i maskingeværs-tempo som i de gode gamle dage. Bundsolidt, uden dog helt at ramme metalgalaksen eller rumme underfundigheden. Bare rendyrket, rå thrash uden ét eneste sidespring.

Men lyden var lige løftet et par hugtænder op i forhold til Artillery, og så stod den på halvanden times rekordtung thrash-dunderfest med en veloplagt Schmier i udadvendt centrum. Og det var lige fra åbneren 'Curse the Gods' over 'Nailed to the Cross', 'Release From Agony' og 'Hate Is My Fuel' til hovedsættets afsluttende 'Invincible Force' samt ekstranumrene 'The Butcher Strikes Back' og 'Bestial Invasion'.

Alt rigeligt til at bandet vel spillede sig på podiet til næste sommers Copenhell? Og ja, det samme bør afgjort gælde Artillery.

En virkelig viril, varm og vellykket thrash metal-aften, hvor det eneste uautentiske element velsagtens var manglen på et målsøgende stagediver-missil i kraniet på Devilutions udsendte.