Dødsmetallens fødsel genudgivet

Populær
Dødsmetallens fødsel genudgivet

Med 'Scream Bloody Gore' grundlagde Death og Chuck Schuldiner det, der i folkemunde blev til genren dødsmetal. Nu er den skelsættende debutplade genudgivet og remastered.

Kunstner
Titel
Scream Bloody Gore
Dato
20-05-2016
Label
Trackliste
1. Infernal Death
2. Zombie Ritual
3. Denial Of Life
4. Sacrificial
5. Mutilation
6. Regurgitated Guts
7. Baptized In Blood
8. Torn To Pieces
9. Evil Dead
10. Scream Bloody Gore
11. Beyond The Unholy Grave
12. Land Of No Return
Karakter
5

Det er ingen hemmelighed på redaktionen, at undertegnede anmelder er en meget stor fan af Death. Derfor er det også blevet til en Metaldiktator om pladen 'Spritual Healing', da denne blev genudgivet, ligesom debutpladen nu bliver det.

For pladeselskabet Relapse Records, der har rettighederne til alle Deaths udgivelser på nær 'Symbolic', har de seneste år genudgivet dem med et væld af bonusmateriale og samtidig gjort et flot stykke arbejde i at genmasterere dem og få datidens medlemmer og andre i musikbranchen til at give nogle gode historier og kommentarer til udgivelsen. Vi har også anmeldt flere af de andre udover 'Spiritual Healing'. Det var 'Individual Thought Patterns' og 'The Sound of Perseverance'.

Den sidste i rækken er debutpladen 'Scream Bloody Gore', der udkom fredag d. 20. maj 2016, hvilket er næsten præcis 29 år efter den oprindelige udgivelsesdato, der var 25. maj 1987.

'Scream Bloody Gore' er en af de vigtigste udgivelser i dødsmetallens historie. Det var reelt den, der skabte genren. Bevares, Possesseds 'Seven Churches' havde været på gaden i et par år, men det var Chuck Schuldiner, der for alvor satte genren på landkortet, og så havde han jo det perfekte bandnavn.

Death
Tilbage i midten af firserne, da Chuck Schuldiner først rodede rundt under navnet Mantas og udgav nogle demoer, som for tre år siden blev udgivet under navnet 'Death By Metal', var der ingen, der i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, hvilken musikalsk arv han ville efterlade sig. 'Scream Bloody Gore' var blot den naturlige udvikling fra demofasen, men det blev hurtigt en klassiker i den musikalske undergrund. Der blev byttet bånd, og Death havde for alvor sat både Florida og genren på landkortet.

Chuck Schuldiner forfinede senere sit udtryk såvel musikalsk og lyrisk, men her på debutpladen får lytteren den rå og ufiltrerede vare. Teksterne er typiske horror-tekster med død og splatter. Coveret er lavet af Ed Repka, der nok er mest kendt for sine bidrag til Megadeths plader. Han skulle også få lov at lave de næste to covers til Death, men derefter var det groteske image ikke længere det, som Chuck ville have til at repræsentere sin musik illustrativt.

Med 'Scream Bloody Gore' genudgivet har vi altså en klassiker, der er blevet gennemgået minutiøst af Alan Douches, der har fået adgang til de originale indspilninger. Douches er kendt for sit arbejde med blandt andet Mastodon og Nile og er altså en kompetent herre, der er sat til at give en mere fyldig lyd. For originaludgaven lider naturligvis af det, som mange debutplader på et budget lider af: Manglende produktion.

Her må man sige, at der er kælet for detaljerne på 'Scream Bloody Gore'. Lyden er netop fyldig, og detaljerne står fint frem. Chuck Schuldiners guitarer og bas er flot opdelte i lyden, og Chris Reiferts trommer er tydelige og ligger tungt i lydbilledet. På alle måder en virkelig god opgradering af en i forvejen god skive.

Læseren kan her vurdere lyden på 'Zombie Ritual':



Ekstramaterialet består af enten én eller to skiver, alt efter hvilken version man investerer i, hvor der er en masse demosange i forskellige udgaver. De fleste er fra 28. maj 1986, altså et års tid før udgivelsen. Fælles for dem alle er, at de lyder præcis, som man kunne forvente eller frygte. Her kan man høre den nøgne version af Chuck Schuldiners musik i den spæde fase.

For på 'Scream Bloody Gore' er det kun Chuck Schuldiner og trommeslageren Chris Reifert. For dem, der har den originale udgivelse derhjemme, vil de vide, at John Hand også er noteret som rytmeguitarist. Men han spillede faktisk ikke på pladen og var kun i bandet i en kort periode, hvorfor han ikke figurerer på genudgivelsen.

Det gør derimod gode bidrag fra netop Chris Reifert, der skriver flot om pladen og sin tid i bandet, før han grundlagde Autopsy, samt Max Cavalera, der fortæller, at han udvekslede demobånd med Chuck tilbage i firserne, og han var pavestolt over, at Chuck valgte at takke ham og Sepultura på pladen; det var første gang, det skete for ham og dem.  Der er også et afsnit fra producer Randy Burns om tilblivelsen af pladen, hvilket Chris også skriver om. Alt sammen små guldkorn til fans af pladen, bandet og genren. For det giver et billede af, hvor tilfældigt og hårdt det var at få skabt genren.

Med 'Scream Bloody Gore' afsluttes rækken af genudgivelser. Der er kun 'Symbolic' tilbage, som stadig er på Roadrunner, og de vil ikke være med til det projekt, som Deaths gamle manager Eric Greif har stablet på benene de sidste år, så den må vi undvære. Vi kan dog glæde os over, at alle de andre studieplader har fået en sublim genudgivelse, og 'Scream Bloody Gore' er også veludført arbejde. Det er både nostalgisk og spændende at læse de små historier samt høre demoerne fra dengang, hvor dødsmetal ikke rigtig var opfundet endnu.

Er man fan af Death og dødsmetal er det her absolut noget, man bør lægge ører til. Om man køber pladen afhænger nok af, hvor meget fan og samler man er. For originaludgaven er selvfølgelig stadig den, der er den rigtige version. Genudgivelsen lyder bare bedre objektivt set. Så det er helt rart at have begge udgaver, specielt når den nye er så dejlig spækket med ekstramateriale.