Med piber og trommer – guderne kommer
For anden gang i Eluveities karriere er de elektriske instrumenter parkeret sammen med bandbussen til fordel for et rent akustisk album. Det er de kommet et helt godt resultat ud af.
2.Epona
3.Svcellos II (Sequel)
4.Nantosvelta
5.Tovtatis
6.Lvgvs
7.Grannos
8.Cernvnnos
9.Catvrix
10.Artio
11.Aventia
12.Ogmios
13.Esvs
14.Antvmnos
15.Tarvos II (Sequel)
16.Belenos
17.Taranis
18.Nemeton
Der har været travlt ved udgangen i Eluveitie de senere år. Siden 2015 har fire ud af bandets ni medlemmer forladt bandet og er blevet erstattet af nye kræfter. Bandet har benyttet transformationen til det nye Eluveitie til at indspille den helt akustiske ’Evocation II – Pantheon’, som er en forlængelse af bandets første akustiske album ’Evocation – The Arcane Dominion’ fra 2009. Alle de elektriske instrumenter har måttet vige pladsen for bl.a. fløjter, sækkepiber, drejelirer, harper og violiner, idet der dog er blevet plads til akustisk guitar og bas samt almindelige trommer.
På ’Evocation II’ har Eluveitie igen gravet ned i den keltiske mytologi. Albummets 18 sange er alle opkaldt efter hver sin galliske gud, ligesom alle sangene synges på gallisk. Selvom vi således har bevæget os ca. 2000 år tilbage i tiden, synes musikken dog – uden at jeg besidder det fornødne indgående kendskab til oldtidens klange – tidsmæssigt mere at befinde sig i det middelalderinspirerede. Under alle omstændigheder er der tale om traditionel europæisk folkemusik, hvor alle bandets metalliske og dødsmetalliske elementer for en stund er lagt på hylden.
Inden man af den grund dog springer over ’Evocation II – Pantheon’, skal det dog præciseres, at der bestemt er fine ting – også for en dedikeret metalfan – at hente på albummet. Det er således bemærkelsesværdigt, at det på trods af fraværet af elektricitet er tydeligt, at det er et metal-band, der fremfører musikken. Det giver sig særligt udtryk i albummets hurtigere sange, hvor måde, medlemmerne ”angriber” instrumenterne på, klart vidner om en rockende tilgang til udførelsen.
Efter den korte intro ’Dvressu’ sætter albummet i gang med sangen om hestegudinden ’Epona’. Det er en hurtig, dansabel sang, hvor de traditionelle trommer sammen med den akustiske bas lægger en rockende bund til de traditionelle instrumenters opbakning til den melodiøse og lettere poppede vokal. På skrift lyder det måske lettere bizart, men det fungerer faktisk meget godt, hvilket da også fremgår af første video fra albummet.
">
Ny frontfigur
Den mest bemærkelsesværdige exit fra bandet i løbet af de seneste tre år er vel nok frafaldet af den mangeårige vokalist Anna Murphy, som havde stået i den vokale front og tillige spillet drejelire siden 2006. Det må dog konstateres, at bandleder og -stifter Chrigel Glanzmann har fundet en mere end værdig erstatning i Fabienne Erni, der samtidig håndterer keltisk harpe. Erni matcher stemmemæssigt fuldt ud Anna Murphy. Samtidig må hun givetvis beherske store sprogkompetencer med den tilsyneladende lethed, hvormed hun håndterer de sprogligt udfordrende tekster.
Som et akustisk folkemusikalsk album er der naturligvis en række stille sange og instrumentale stykker, og det er da også de lidt hurtigere sange, der vækker størst begejstring. Men dem er der da også nogle stykker af. Et eksempel på en melodisk midttemposang er at finde i sangen ’Lvgvs’, som på trods at den udprægede mørke i videoen muligvis er betitlet efter den keltiske gud Lugus.
">
I den for en akustisk folkemusik sang ret bombastiske om end korte ’Catvrix’ om krigsguden Caturix træder bandleder Chrigel Glanzmann til med sin rå vokal som modstykke til Fabienne Ernis fine følsomme sang. Det giver en undertone af den musik, som Eluveitie sædvanligvis står for, når de elektriske instrumenter er i spil. Det fungerer godt.
">
Eluveitie lader sig på ’Evocation II – Pantheon’ naturligvis kraftigt inspirere af traditionelle sange fra hedengangne tider. Det lader sig eksempelvis høre i den instrumentale ’Antvmnos’ der er en fortolkning af den meget gamle engelske ballade ’Scarborough Fair’.
Udgivelsen er muligvis at betragte som et pusterum for Eluveitie i bestræbelserne på at få indarbejdet bandets nye medlemmer inden næste elektriske album. Hvis man tager albummet som et sådant, er det en helt igennem godkendt udgivelse.
Det bliver spændende at høre, hvordan næste egentlige Eluveitie-udspil bliver med Fabienne Erni bag mikrofonen, når der igen bliver tændt for forstærkerne og trykket på forvrængerpedalerne.