Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Enorme screamo-ambitioner

Populær
Updated
Enorme screamo-ambitioner

Debutpladen fra hjemlige Trusted Few lover faktisk ret godt, selvom den har sine problemer med musikere, der vil i mange flere retninger på samme tid.

Kunstner
Titel
And Then We Forgot
Trackliste
1. The Cold Sea of Legacy
2. Victory Is Always the Author
3. Just Another Trench War
4. Normalized Perfection
5. It's Funny How Blood Works
6. Senile Tendencies
7. Did It Go Well?
8. Dead Leaves
9. Rain Kills Machine
10. New
11. Creating a False Image
Forfatter
Karakter
3

Man kan let blive i tvivl om, hvad Trusted Few gerne vil, men til gengæld er man aldrig i tvivl om, at de vil utroligt meget på engang. Alene det, at de efter eget udsagn spiller "hardcore screamo punk" med elementer fra hårdere rock og metal, vidner om mange ambitioner udi udforskning af stilarter - så langt så godt. Det mål når de helt sikkert.

Som lytter kan man dog godt miste overblikket en gang i mellem. Man når aldrig helt at finde sig tilrette i det enorme virvar af stemninger og udtryk, fordi nye retninger afløser gamle sekunder efter, at de er faldet på plads. Det kan på sin vis betegnes som en svaghed ved Trusted Fews første fuldlængde, men der skal også lyde stor ros for, at man forsøger et så varieret udspil.

Snoren mellem det hele

Viljen til at ville alt på en gang, gør det selvfølgelig ikke alene - der skal være en form snor igennem en hel plade, uanset hvor meget forskelligt musik man vil putte ind på den. På 'And Then We Forgot' er der en snor. Den er svagt gemt inde, men uanset hvor metalliske de til tider bliver, kan man fornemme melodier og ikke mindst en let gyngende, let dansende, ja nærmest en "funky" feeling, for nu at bruge et ord der er forfærdeligt dumt på dansk.

Men! Den omtalte snor er ikke helt tydelig. Og det skyldes nok stadig, at de vil for meget på for lidt plads, hvilket kun kan være et spørgsmål om mere erfaring i sangskrivningen. Teknikken, ideerne, melodierne og riffsene er der allerede, så nu skal der bare arbejdes med overblikket.