Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Et hyperskizofrent værk

Updated
Et hyperskizofrent værk

Amerikanske Baring Teeth er et meget vanvittigt, specielt og teknisk virvar af dødsmetal med lettere hardcore-tendenser.

Kunstner
Titel
Atrophy
Dato
20-06-2011
Distributør
Trackliste
1. Atrophy
2. End
3. Vestigial Birth
4. Distilled In Fire
5. The Dead Hand
6. Scarred Fingertips
7. Anti-Holy
8. Tower of Silence
Karakter
3

Et "riff" karakteriseres ofte ved, at det er et kortere musikstykke, som gentages et antal gange. For Baring Teeth er der også riffs og masser af gentagelser, som lyder som om musikken spilles baglæns – enten for hurtigt eller langsomt på en dårlig båndoptager. Musikken er bestemt velgennemtænkt, selvom det kan være svært at høre det.

Det er sært, det er rigtigt sært. Baring Teeth nævner da også Gorguts og Deathspell Omega som store inspirationer, men man kunne måske også kaste spillekonsolmusik ind i legen. Ikke så meget på grund af lyden, for den er i den grad harmonisk og produceret, så det lyder ægte, præcis som hvis det blev spillet lige for næsen af en. Specielt trommerne lyder harmoniske. Spillekonsols-sammenligningen skal ses pga. de mange, mange afarter af lyde, som 'Atrophy' byder på. Som en slags "pling - tillykke, du har opnået bonus".

For nogle vil musikken være som lyden af et mareridt. Hør eksempelvis 'Distilled in Fire', hvor guitarerne spiller al den støj, som fantasien nu rækker til at lave ved at banke plekteret ind på gribebrættet diverse steder og så lave "slides" op og ned i heftigt tempo. Imens kører bassen – udistortet – og laver en helt simpel basgang, som lægger sig ovenpå et stressende trommespil.

Growlet bliver den sikre base

Vokalen er egentlig et rimelig ligegyldigt growl ovenpå alt det andet, men det fungerer nu alligevel fint. Måske fordi at et yderligere kraftigt varieret virkemiddel ville ende i total forvirring? Vokalen er faktisk den røde tråd i musikken af og til. Eller måske limen, som forsøger at holde den røde tråd sammen, i det mindste bare et par steder.

Amerikanerne her laver så mange vanvittige ting, at hvis man er bare en smule åben overfor et temmelig anderledes sonisk angreb, så vil der være passager, som man finder enten interessante eller direkte fede. Nævnte nummer er en meget lang sag, og kan man ikke lide lyd-på-lyd-på-lyd-angrebet i starten, jamen så fænger det mørke, doomede stykke senere i sangen måske bedre.

Alligevel bør der advares: trods en fed produktion, så er Baring Teeth bestemt ikke for alle. 'Scarred Fingertips' er dog et fedt nummer, som lugter lidt af nyere Mastodon. Det lange nummer venter længe, før det byder på vokal og guitarskabt kaos, hvilket måske gør nummeret velegnet som introduktion, hvis man vil have en lettere indgang til bandets tekniske univers, end de steder, hvor musikken lyder som en båndet optagelse af en kat, der hives i halen.

Det samlede billede ender desværre med at være lidt ensformigt i længden, og det kan samtidig være svært at finde rundt i sangene og huske, hvor de virkelig fede stykker nu var gemt. De er der helt sikkert, men i lydangrebet vil der formentlig også være ting, som skurrer lidt i ørerne på mangen en lytter.

Lyt til det omtalte nummer - 'Distilled in Fire' - ved at trykke "play" herunder: