Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Eventyrligt kollaps

Updated
Eventyrligt kollaps

Dragonland er teknisk dygtige, har en stor historie og lyst til at fortælle den, men musikken kan ikke bære de ambitioner i den kaliber.

Kunstner
Titel
Under the Grey Banner
Distributør
Trackliste
1. Ilmarion
2. Shadow Of The Mithril Mountains
3. The Tempest
4. A Thousand Towers White
5. Fire And Brimstone
6. The Black Mare
7. Lady Of Goldenwood
8. Dûrnir's Forge
9. The Trials Of Mount Farnor
10. Throne Of Bones
11. Under The Grey Banner
12. Ivory Shores
Forfatter
Karakter
2

Et af de store ubesvarede spørgsmål her i livet vil for altid, eller indtil en eller anden har for meget tid og for lidt indhold i livet og dermed får det underkastet en undersøgelse, være, om J. R. R. Tolkien har inspireret flest forfattere, rollespillere eller powermetalmusikere til at centrere deres kreativitet omkring Midgård og de der 3-5-7-9 ringe, eller hvor mange der nu er.

Sveriges Dragonland hører ikke overraskende til blandt sidstnævnte – de to andre grupper bliver også ganske sjældent anmeldt på dette site. Og på sin vis kan inspirationskilden også være ganske ligegyldig. Her skal kun projektets musikalske kvaliteter beskrives og bedømmes.

Tangenternes sejr


På et punkt er Dragonlands femte fuldlængde i hvert fald i særklasse godt, og det er omkring keyboardarbejdet – dette i metalsammenhæng ofte udskældte instrument, får nemlig plads til at fylde med de store stemningsfulde flader, der netop er dets force. Til tider bliver det storladent som død og helvede, og minder om soundtracket til de episke filmdramaer, og når det ikke er i centrum, lægger tangentfræseren stadig en solid stemning bag strengeinstrumenter, vokal og trommer.

Straks værre forholder det sig med guitarerne, der sjældent er hørt så anonyme. Bortset fra aldeles habile shreddede soloer, er hele to el-hegn decimeret til baggrundsmusik i form af lidt stoprytmer eller piskende sekstendele. Men tyngde, melodi, groove og interessante riffs får absolut kun plads i sporadisk omfang – alt initiativ overlades til keyboard og vokal.

Eventyr uden melodi


Dragonland vil nemlig gerne fortælle historier, meget passende kaldt for "Krønikerne om Dragonland", og til en højtstemt og dramatisk fortælling, kræves selvfølgelig en ditto sanger. Omtrent sådan en vokalsvinger er Jonas Heidgert også, tilpas habil i de høje toner og rimeligt varierende.

Men han præsenterer til gengæld slet ikke de fantastiske melodier, der burde høre til et metallisk eventyr. Kun få vers eller omkvædslinjer når i nærheden af at være fængende, og alt for ofte er det i grunden kun lange toner i det høje leje, serveret med en vis fylde og indlevelse, men altid forudsigeligt og langtrukkent.

Her strander Dragonland også. Det er hurtigt, pompøst, dramatisk, højtragende, højstemt, storladent – og ja, kedeligt. Men dog veludført – en ringere udgave af ekvilibristiske (og italienske) Rhapsody of Fire. Den groteske mangel på rigtigt gode melodier kan slet ikke opvejes af piskende guitarer, dobbeltpedalsorgier og højt tempo.