Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fængende klassisk hard rock

Populær
Updated
Fængende klassisk hard rock

På bandets tredje album fortsætter Black Star Riders med at imponere med endnu en række hard rock-træffere.

Titel
Heavy Fire
Dato
03-02-2017
Trackliste
01. Heavy Fire
02. When The Night Comes In
03. Dancing With The Wrong Girl
04. Who Rides The Tiger
05. Cold War Love
06. Testify Or Say Goodbye
07. Thinking About You Could Get Me Killed
08. True Blue Kid
09. Ticket To Rise
10. Letting Go Of Me

Karakter
4

Egentlig er der ikke så meget at tilføje til indledningen, udover at kernebesætningen i Black Star Riders – Ricky Warwick, Scott Gorham og Damon Johnson – endnu en gang fået banket en række fine hard rock-sange sammen og har indspillet et fornemt klassisk hard rock-album, der ville have høstet en masse ros og millioner af solgte plader, hvis det var udkommet i begyndelsen af 1980’erne.

Veteranen Scott Gorham og Damon Johnson fører på fornemste vis det dobbelte leadguitarspil videre, som Scott Gorham selv var med til at lave blåkopien for i sin tid med skiftende guitarduellanter i Thin Lizzy. Ricky Warwick og Damon Johnson har samtidig på overbevisende måde formået at skrive et album fuld af sange, der samler ånden af irsk og amerikansk hard rock fra de seneste 40 år op i en opdateret udgave. Scott Gorham bidrager dog også i mindre grad til kompositionerne på albummet.

Rytmen i musikken varetages på kompetent vis af Jimmy DeGrasso på trommer og Robbie Crane på bas. Robbie Crane har også gjort sin debut som medkomponist på to sange på dette hans andet album med Black Star Riders.
’Heavy Fire’ lægger godt ud med den hårdt fængende titelsang, der er en rigtig rocker med herlig guitar fra Gorham og Johnson. Det skal nok blive en sang, som vil dukke op ved kommende koncerter. Sangen skiller sig en anelse ud fra de fleste af albummets sange, da den benytter sig af en anelse flere lag end vanligt, uden at det ligefrem bliver helt progressivt.



’When the Nights Come in’ er en typisk Ricky Warwick-sang:



‘Who Rides the Tiger’ er derimod en noget mere heavy sag, der har tråde til britisk heavy metal ikke helt ulig Motörhead.

Albummets første single-/videoudspil er ’Testify or Say Goodbye’. Det er sådan set et oplagt valg. Det er en mainstream-rocker, der lægger sig fint op ad ’The Killer Instinct’, som var første udspil fra bandets foregående album af samme navn fra 2015.



Hvis man endelig skulle ønske sig mere af ’Heavy Fire’, så skulle det lige være et par ordentlige overraskelser eller et rigtig uimodståeligt hit. ’Heavy Fire' skiller sig således ikke for alvor ud fra bandets to første album, og det er samtidig svært at argumentere for, at sangene er bedre end på forgængerne. Men niveauet er fortsat meget højt.