Fortællinger fra kroen

Fortællinger fra kroen

Jernet skal som bekendt smedes, mens det er varmt. Kun halvandet år efter, at Vanir pladedebuterede, sender vikingebanden dette andet album på gaden.

Kunstner
Titel
Onwards into Battle
Dato
10-09-2012
Distributør
Forfatter
Karakter
3

Succes har Vanir haft. Blandt andet med shows på Copenhell og Aalborg Metal Festival, så af sted over Vesterhavet synes tanken at være, med sange både på dansk og engelsk.

Stilen er meget bevidst vikingemetal. Teksterne handler om kamp, vikinger og de gamle guder som vi alle holder så meget af, og musikken udspiller sig omkring en lead-kerne af folkemusikinstrumenter med en underlægning af de klassiske metalinstrumenter, som vi alle også holder så meget af.

Det er sine steder meget godt og frem for alt ret livskraftigt leveret. Spilleglæden damper nemlig fra pladen, som var det en nylagt kokasse en spæd forårsmorgen, og nu hvor talen falder på den slags, er det ikke kun dampen, der er at finde på albummet, men også ... “kassen”.

Stilen er nemlig meget for meget folkemusikalsk. Det er sådan set ok, at Vanir vælger at bygge numrene op omkring den førnævnte kerne af fløjter, sækkepiber, harmonikaer og hvad der nu ellers er at høre, men problemet bliver, at numrene bliver for ens - og det bliver kedeligt i længden, at de alle er bygget op over den samme skabelon.

At der så også er nogle små rytmiske sløsefejl hist og her, samt en solo der nok også skulle have været taget om, ja, så slipper Vanir ikke helt for bare at lyde som en flok energiske amatører. Det, sammen med at de folkemusikalske inspirationer lyder, som om de kommer mere fra Irland end nogen andre steder, giver også et indtryk af, at det hele er lidt for lystigt til helt at gøre sig som metal.

Skal et nummer nævnes for det gode, så må det være ‘Fimbul’ som er mere dunkelt og metallisk end de andre, men også et nummer som ‘Æresdød’ er fint med sin storladne brug af kor. Det ændrer dog ikke ved at ‘Onwards Into Battle’ mere rammer stemningen fra en kro end en slagsmark - og så kan man jo gøre op med sig selv, om man er til det ...