Fortsat fuld fart frem
I kategorien Copenhell-aktuelle bands finder man By the Patient, der har valgt at smede, mens jernet er varmt. Derfor har de allerede udgivet en ny ep oven på den fremragende ’Premonitions’, der udkom i efteråret.
2. A Dead Meaning
3. Bellum
4. Afterbirth (instrumental)
Som med den formidable ’Premonitions’ fra efteråret 2012, der fortjent høstede stor ros – også her på sitet – har By the Patient fået Jacob Bredahl til at hjælpe med produktion, mix og mastering. En lille forskel er der dog, at albummet blev indspillet i et studie på Møn, mens ’Afterbirth’, som ep’en hedder, er indspillet i Bredahls Dead Rat Studio i Åbyhøj/Aarhus.
Endnu er udgivelsen kun digital, og det til en download-pris af blot 40 kroner, og så kan man endda også få den gratis, hvis man hjælper med at udbrede ordet om bandet (nærmere instrukser her). Da det er en fed udgivelse, så kan det godt ærgre lidt, at man ikke kan få udgivelsen fysisk i hænderne, men det kommer nok.
’Premonitions’ var vel overordnet set dødsmetal, men med et væld af stemningsfulde passager, der byggede lidt på black metallens varemærker, og så var der lige den lidt specielle rockede følelse over materialet og den personlige og herligt smadrede lyd, der gjorde, at bandet stak og stikker ud. Stilen fortsættes på ’Afterbirth’, men tempoet virker højere, samtidig med at de rockede og til tider lidt groovy elementer synes fremhævet på udgivelsen.
Lyden er fyldig, beskidt og har bassen herligt langt fremme uden at tage for meget plads fra resten af de velspillede instrumenter. ”Skiven” åbnes med 'Of Darkness', som har en kort intro, der lufter lidt af den stemning, som bandet med succes viste, at de kunne inkorporere i en interessant og hårdtslående stil, men nummeret går dog hurtigt videre i et godt tempo, som også viser at bandet har lært en del gode dyder fra den rock, der rykker instinktivt. Der er et dejligt tungt mellemstykke, og mod slut vender den omtalte dunst af noget mere mørkt atter tilbage. Producer Bredahl har i øvrigt også lagt noget fed vokal i denne ende af nummeret.
Leg uden kompromis
Det tidligere omtalte groove mærkes fornemt i ’A Dead Mening’, hvor der også er elementer, som godt kunne kaldes thrash-inspirerede. Der gås dog ikke på kompromis med det særegne udtryk, bandet har skabt, så man kommer ikke i tvivl om, hvorvidt man stadig hører By the Patient. Endvidere indeholder sangen et stemningsfuldt stykke, hvor bassen får lov at udfolde sig lidt – det lyder rigtig godt. Slutningen er tung og doomet. Superfedt – et nummer, hvor bandet fornemt leger med form og struktur og et væld af elementer uden at miste tråden.
Har man set bandet på W:O:A Metal Battle Tour DK, så vil man have hørt sangen ’Bellum’ helt til sidst i sættet, da det har været brugt en del som afslutter. Og det kan man godt forstå, for med den sang kan bandet sætte godt gang i publikum; tempoet er højt, og sangen båret af et medrivende riff, så man også ved første lyt kan fatte, hvad der foregår.
Endelig er slutningen tung og fyldt med atmosfære, som er passende til lige at sige tak for i aften til publikum, når det spilles live. På udgivelsen her er det dog en fin overgang til det sidste nummer, som er ep’ens titelsang – en instrumental sag og en virkelig fed outro på udgivelsen. Live har bandet på det sidste benyttet sig af nummeret som intro, hvilket bestemt heller ikke er et dårligt valg.
Outro som intro til fremtiden
Det oser af stemning og er ligeså opbyggende til "jeg-vil-høre-mere", som det fungerer som en afslutning på tre gode sange. Mest af alt er det dog opbyggende: Var det et spændende afsnit i en tv-serie, ville man efterlades med længsel mod næste afsnit.
By the Patient lukker ingen kapitler her. Man efterlades med lyst til mere, og det er et meget godt udgangspunkt, inden bandet skal til at arbejde på et tredje album. Og det er så også udgivelsen eneste anke: For selvom der egentlig varieres godt, så har den korte spilletid også begrænsninger. Derfor nåede ’Premonitions’ længere og mere imponerende omkring. Der må dog ikke være tvivl om, at ’Afterbirth’ er en fed udgivelse – og savner man det bredere perspektiv, så er det jo bare at høre den før eller efter ’Premonitions’; de går fint i spænd på trods af en lidt forskellig produktion de to imellem.