Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Metalcore lagt i drevne danske hænder

Updated
Metalcore lagt i drevne danske hænder
Velproducerede toner fra danske lydtalenter gør store tjenester for metalcoren fra tyske Machinemade God Tyske Machinemade God blander en smule thrashy rytmer i den ellers så velkendte bryg kaldet metalcore. Det er på én gang hørt før og alligevel forfriskende nyt. Den excellente produktion fra Hatespheres Jakob Bredahl, gør at den intense musik bliver virkelig vedholdende og insisterende. Der gribes godt fat om nosserne på lytteren, for siden hen at skabe myoser i kroppen, når moshingen har stået på længe nok.

Kvartetten benytter ikke ren vokal for at bløde op midt i ræset, som så mange andre gør. Hist og pist erstattes den dybe, let skrigende vokal af en herlig råben, der bare klinger fedt. Machinemade God mestrer at trække tempoet ud af sangene, men samtidig opretholde den intense stemning, for derefter at bombardere sanserne igen i et heftigt tempo. Hektisk, melodisk, tungt, hurtigt, elegant og ondt: Machinemade God har begået en debut, der bejler til en plads i metalcorens royale gemakker.

Titel
The Infinity Complex
Distributør
Karakter
4