Synth-punket smadderblack

70188465_2289420371387646_8974121800334049280_o

Det er ikke kedeligt at være dansker. I hvert fald ikke, hvis man kan lide black metal. Direkte fra et obskurt spillested på Nørrebro sparker Gabestok døren ind med deres bølleblack.

Kunstner
Titel
Tre
Dato
25-10-2019
Trackliste
1. Dusinmenneske
2. Indebrændt
3. Et sortsyn
4. Du får først fred når du dør
5. Værre end sidst
6. Du giver mig udslæt
7. På vej hjem fra i går
8. Intet uden
Forfatter
Karakter
3

På spillestedet Mayhem i København har en ny scene og en ny strømning inden for black metal ulmet de seneste år. Danmark har ellers ikke haft det store at byde på i den arena, udover lidt flirten med depressiv black og blackened funeral doom omkring årtusindskiftet. For ti-femten år siden var Danmark et metalmæssigt uland, og vi havde ikke stort andet at byde på end plæneklipperdød fra Jylland.

En spand med punk og pis
Nye, friske kræfter er kommet til, og ligesom Mayhem er præget af gør-det-selv-indstilling, så byder Gabestok (og en del af de øvrige Korpsånd-orkestre)  på black metal med en ordentlig spand punk hældt oveni.

De får det til at passe, og den fandenivoldske attitude bankes sammen med et misantropisk livssyn så sort, at selv Jesus må give op. Her er lige dele had og raseri.

Gabestok giver ikke meget for menneskeheden eller tilværelsen, og deres tekstunivers kredser om had til andre, sig selv og verden. I nogle tilfælde had i så voldsom grad, at kroppen reagerer fysisk.



'Tre’ er ikke en plade, du sætter på, når du vil holde fest, med mindre din ide om en hyggelig aften indebærer en klam kælder, billig amf og inficerede snitsår fra knuste flasker.

Noget, der adskiller Gabestok fra de fleste andre bands, er, at de synger på dansk. Det er en sjældenhed i metalkredse, men blandt Korpsånd-bands er det, for flere bands, en vigtig del af den særegne, lyd de i fællesskab opbygger, at de synger på dansk. Det giver de hidsige tekster en nærhed og umiddelbarhed, der fik mig til at i højere grad at lytte til dem, end jeg gør, når der synges på engelsk.Teksternes ulækkerhed fik også et ekstra nøk opad, da de mentale billeder bandet skabte, stod knivskarpt uden sprogbarrieren.

Smadret, punket, synthet?
Der er næppe nogen, der bliver overraskede, når jeg fortæller, at Gabestok spiller hurtigt. Der er smæk på, og de to musikere, Fleep og DØ, som de kalder sig, lægger sig i selen for at spille så surt og vredt som muligt. Musikken er ikke hverken udfordrende eller synderligt afvekslende. Det tætteste, vi kommer på den slags, er ovenstående ‘Du giver mig udslæt’, der sætter tempoet et hak ned. Ellers kører vi i rimelig forudsigelige punkrytmer med black-trommespil og vokal.

Hvad der dog er særligt interessant, er brugen af synths. Det ligger ikke ligefor i forhold til bandets øvrige instrumentering og lægger derfor et ekstra lag på de numre, det figurerer på. Særligt åbneren ‘Dusinmenneske’ får et helt andet udtryk af den sære, Emperorske elektronik.

Gabestok er interessante som nye repræsentanter for dansk black metal og som frontløbere for en spirende scene. Musikalsk kan det gå an, og jeg er sikker på, at det fungerer som en katalysator for nogle vilde koncerter.