Geoff går solo
Forsanger Geoff Tate har brudt med Queensrÿche, og det er der kommet et udmærket, men ikke prangende album ud af.
02. Take A Bullet
03. In The Dirt
04. Say U Luv It
05. The Way I Roll
06. Tomorrow
07. Evil
08. Dark Money
09. These Glory Days
10. Change
11. Waiting
Ganske overraskende for de fleste gik de amerikanske progressive metalkoryfæer Queensrÿche delvist i opløsning i år efter knap 30 års succes, både kommercielt og kunstnerisk succes. Størst var succesen i 80'erne, men plader som 'Operation Mindcrime' og 'Rage for Order' kan man leve højt på i lang tid.
Nu har sanger Geoff Tate altså forladt bandet, og mens det er uvist, om resten kan fortsætte som Queensrÿche, er første soloudgivelse nu på gaden - imens der på ægte rock'n'roll-maner kæmpes i retssalen.
Og man bemærker straks, at Geoff Tates vokal i sig selv er karakteristisk nok til, at man straks tænker på bandet. Men musikken gør det selvfølgelig heller ikke bedre - 'Kings and Thieves' lægger sig næsten skræmmende meget efter sidste album med bandet. Så første dom falder her: Der savnes udvikling.
Til gengæld virker Tate mere veloplagt end længe, og han er i selskab med 11 overraskende gode sange af den slags, som man har savnet i tiden efter firserne blev droppet med 'Promised Land' i 1995, og grungen gjorde sit indtog i både bandets lyd og omverdenen. Dog har 'Kings and Thieves' et meget moderne udtryk og lyd. Eller i hvert fald så moderne som man kan være, når man stadig insisterer på tunge riffs og guitarsoloer.
Guitarerne slider sig vrisne af sted med en rocket feeling, der er langt mere blueset end metallisk, og så fylder de alligevel intet ved siden af Tates bærende vokal - guitar, bas og trommers primære funktion er at levere et tungt groove for vokalen i centrum.
Netop det tunge er også drivkraften, og tempoet, som aldrig når over midttempo, er med til at give et på en gang sløvt og energisk drive, med et stramt sammenspil, der har plads til en del mere instrumental udfoldelse end man kunne forvente. Men manglen på højere hastighed er også lidt af en hæmsko - det bliver lidt for eftertænksomt og ikke helt løssluppent nok. Det kunne have gjort så meget ekstra for skiven, hvis der bare engang i mellem blev givet fuld æder og skrue.