Midt i en Death-tid
Populær
Gruesome er oldschool dødsmetal, der på ingen måde lægger skjul på, at afdøde Chuck Schuldiner er en helt, som fortjener et hyldestalbum i præcis samme stil, som amerikaneren lagde for dagen, dengang Death kun lige var startet.
"Respectfully dedicated to the memory of "Evil" Chuck Schuldiner, May 13, 1967 - December 13, 2001 R.I.P" Således lyder ordene i bookletten til Gruesomes debutalbum 'Savage Land'. Ganske smukt, for som dødsmetalfan har man en hel del at takke Deaths mastermind for.
Sat lidt på spidsen stiller en anmeldelse af Gruesome Devilution i et dilemma: for skal der bruges plads på opsamlingsalbum? Men fakta må være fakta, og selvom Gruesome lyder som et opkog af de første album fra Death, så er der tale om nye sange skrevet og fremført af Matt Harvey (Exhumed), Gus Rios (ex-Malevolent Creation), Daniel Gonzales (Possessed) og Robin Mazen (Derketa). Det er lyden fra Floridas dødsmetalscene i slutningen af 80'erne, og det er især arven fra Death, som skinner igennem.
Bandet er opstået som følge af Matt Harveys og Gus Rios' medvirken i Death-hyldest-turnéen Death To All, hvor Harvey spøgefuldt foreslog at lave nyt materiale i samme dur – på et tidspunkt, hvor fokus specielt var på Deaths første plader. Idéen hang dog ved, og resultatet er nu ude, og det er et solidt bud på, hvordan dødsmetal med 25-30 år på bagen ville lyde i en let opdateret lyd. Gruesome har nemlig helt bevidst søgt en simpel lyd, der ikke er ødelagt af nutidens endeløse muligheder inden for studie- og optageteknik, men helt kan det dog ikke skjules, at det her ikke er optaget i 1987. Men det gør heller ikke noget, lidt "nyt" skal der jo også være i en så åbenlys hyldest til materiale, som så mange dødsmetalfans har dyrket og elsket siden genrens fødsel.
Som en (god) kopi
Albummet er imponerende. Det er imponerende, hvor legende let det synes at skrue tiden tilbage og bare lige lave det album, som Death åbenbart glemte at udgive et eller andet sted mellem debuten 'Scream Bloody Gore' og tredje album 'Spiritual Healing'. Det lyder rigtigt, og der er et væld af fede ting på. Vokalen fra Harvey er solid, og på trods af at hyldesten til Chuck er så tyk, som den er, så forfalder Harvey dog ikke til at gå all in og kopiere vokalen fra hr. Schuldiner. Og det er på godt og ondt, for det kunne let have været blevet kunstigt, men nogle gange er musikken lidt for hørt før, og så kunne en mere hysterisk vokal have skabt den afveksling, der lige savnes i momentet.
Gruesome har med 'Savage Land' udgivet et ganske fortrinligt album, som ikke kun vinder på ren nostalgi. Der er bestemt noget at komme efter, specielt hvis de gode gamle album med amerikansk dødsmetal af uransagelige årsager trænger til et nyt pust, før man er klar til endnu en runde. Og er tilfældet i stedet, at man endnu ikke har fået klassikerne i samlingen, så er det her selvfølgelig den lette vej ind, men hvorfor så ikke give sig selv fornøjelsen af et par tidlige Death-album? Lignende spørgsmål kan stilles om utroligt mange nye bands derude, hvor originalitet er en sand mangelvare, og man må da give Gruesome anerkendelse for på ingen måde at prøve at narre nogen: Chuck Schuldiner får mellem linjerne al æren for albummet. Og det er fuldt fortjent – læs bare vores metaldiktator om Death - Spiritual Healing.