Tangenter, syre og et forrevet sind
Populær
Fynske Grusom har brugt tre år på den svære toer, der virker legende let for sekstetten, som leverer et godt bud på en af årets bedste danske udgivelser.
2. Peace of Mind
3. Skeletons
4. Vågn Op
5. Embers
6. Dead End Valley
7. Cursed From Birth
Dansk metals epicentre plejer, af naturlige årsager, at ligge i og lige omkring Aarhus og København, med lejlighedsvise afstikkere til Ribe, Aalborg eller sågar Randers. Derfor er det en geografisk forfriskende overraskelse, når svendborgensiske Grusom banker dolken i metal-landkortet nede ved Sydfyn. Eller, overraskelse er måske et stort ord at bruge, for bandets ganske hæderlige debutplade fra 2015 havde sådan set allerede løftet adskillige øjenbryn rundt omkring i Danmark. Den hårdt syrerockende sekstets anden plade har altså været godt og vel tre år undervejs, hvilket er en del for en ung gruppe, der skal slå sit navn fast. Til gengæld har arbejdstiden i de tre år været godt givet ud, for der er ikke skyggen af retfærdighed til, hvis ikke ’II’ slår navnet Grusom fast som et af dansk rock og metals allermest interessante navne. For det er en fremragende plade. Ganske enkelt.
Stilen er syrerock tilsat en god stak inspirationer fra eksempelvis Deep Purple, og musikken er drevet frem af Peter Pørtners keys og hammondorgel, der gennemsyrer pladen og sammen med Nicolaj Hoffmann Juls karakteristiske martrede stemme er de to hovedelementer, der får Grusom til at stå ud fra den enorme masse af syrebands, der vælter frem på scenen for tiden og forsvinder hurtigere, end man kan nå at ignorere dem.
’Beyond This Land’ indleder pladen med en sumpet, fuzzet orgel-intro, inden resten af bandet begynder på et solidt groovende midttempo syrenummer, hvilket i denne anmelders verden normalt ville lyde afskyvækkende, men her fungerer modbydeligt godt. Selv orgelsoloen (!) i nummeret er frisk, tiltalende og fængende, og Hoffmann Juls vokaler er prikken over i’et, der virkelig giver Grusom deres særpræg.
Hvor musikken på den syv numre lange plade mange steder er hyggelig, lun, vuggende og groovende, er de røgede, forpinte vokaler om afsavn, fremmedgørelse og tab den modpol, der gør Grusom interessante og giver dem et kunstnerisk udtryk, der kan og bør være interessant for mange.
Nicolaj Hoffmann Jul er en glimrende sanger, og hans tekstunivers er ligeledes vedrørende og fængende, hvilket demonstreres udmærket af den dansksprogede ’Vågn Op’ og pladens uptempo-nummer ’Embers’, der giver flere anerkendende nik til Deep Purple og burde blive et kæmpehit i rock-Danmark, hvis ikke myRock-segmentet rent faktisk havde så ubegribeligt dårlig smag, som tilfældet desværre er.
Pladen er med syv numre skåret ind til benet; der er ikke et eneste nummer eller en eneste tone, der føles overflødig og malplaceret trods adskillige numre på fem, seks og syv minutters længde, og der er lagt kærlighed og tanke i opbygningen af hvert eneste nummer. Det er langsomt, det er tankevækkende, det er stille toner, der eksploderer i rå, forpinte omkvæd. Det er indestængt raseri gemt bag et forlegent smil. Det er et oprørsk sind lige under en solbeskinnet overflade. Numre som ’Cursed From Birth’ og ’Skeletons’ er groovy, hyggelig syrerock kombineret med kradsende, rivende og depressive tekster og en vokal, der trods sin fine melodiøsitet forklarer, hvordan et orgeldrevet rockorkester stadig kan slippe af sted med at have det bandnavn.
’II’ er en plade, der fortjener, at alle giver den en chance, når man er træt af at blive vredet igennem Drakkar Entertainments promotion-maskine. Det er nerve, det er vedkommende, og det er et solidt bud på årets bedste danske rockplade.