Brutalitetens overdrev
Populær
Hate er brutalitetens mestre, men trangen til konstant at ville være på hæmmer helheden.
2. LORD, MAKE ME AN INSTRUMENT OF THY WRATH
3. DEATH LIBERATOR
4. LEVIATHAN
5. DOOMSDAY CELEBRITIES
6. HATE IS THE LAW
7.VALLEY OF DARKNESS8.
8. CRUSADE ZERO
9. THE OMNIPRESENCE
10. RISE OMEGA THE CONSEQUENCE!
11. DAWN OF WAR
12. BLACK AURA DEBRIS
Det polske blackdøds-ensemble Hate har i 2015 25-årsjubilæum, og det har de meget passende valgt at fejre med deres niende udgivelse. Endnu mere kløgtigt markerer de begivenheden med at lave en rigtig god skive.
Hate er et af den slags bands, der ikke bryder sig om tomrum, og derfor ender ’Cruzade:Zero’ som et hæsblæsende men også medrivende album, hvor sanserne bombarderes med intensitet, temposkift og riffs i alle retninger – selv i midttempo har polakkerne fuld smæk på som en mur af brutalitet, og det er kun i de enkelte akustiske stykker, at der skrues en anelse ned for bulderet.
Bedst er trioen, når de spiller black. De har et fint flair for inciterende stykker, aldrig rigtigt melodiske, men storladne, stemningsfulde og piskende voldsomme og umådeligt beskidte. Knap så interessante er Hate, når de går i dødsretningen – riffs har ikke samme gennemslagskraft og bliver en anelse tørre, ligesom produktionen ikke giver mulighed for, at de kan komme til deres ret.
Det løsner sig op omkring soloerne, der også tilfører noget af den melodi, man godt kan savne i det yderst hektiske selskab, som Hate er – dog ikke helt nok. Det havde klædt for eksempel vokalerne, hvis ikke det eneste anvendte sangudtryk hed vrissent og vredt. Bare en knivspids variation og modet til at vige bort fra simple omkvædspunchlines til fordel for melodi havde gjort underværker og hævet albummet længere op over middel. For alt, der skal være voldsomt, virker.