God lyd og guitar i Viborg
Populær
Fra første band og hele vejen til hovednavnet var det gennemgående tema på Viborg Metal Festival en overvejende god lyd, veloplagte bands og godt guitarspil.
Da vi kører ind i Viborg og mødes af katedralen af gas og varme er stemningen allerede høj i bilen og vi forventer en dejlig dag i domkirkebyen. Ikke mindst pga. det gode vejr og det forestående program. Masser af gode, danske navne krydret med et par internationale af slagsen til sidst.
Vi bliver da heller ikke skuffede da første band Vallis Mortem sætter i gang på spillestedet Paletten, der igen lægger lokaler til Viborg Metal Festival. De spiller thrash af den klassiske skuffe, hvor man har lyttet til både Slayer og Metallica, og hvor specielt leadguitaristen også har ladet sig inspirere af de melodiske strejf, der har sneget sig ind i genren hist og pist. Meget passende står Søren Kammer, som han hedder, i en Megadeth-trøje og laver nogle ganske fortræffelige soli og med sådan en halv times thrash er dagen godt i gang. Hvis ikke du allerede har lyttet til Horsens-drengenes musik kan vi bestemt anbefale, at du giver dem en chance. 
Søren Kammer - Vallis Mortem
Fra Horsens til Randers var det så Prevail, der skulle følge efter. Prevail er klassisk dødsmetal, der bliver kørt ind med battet. Prevail har godt fat i publikum og ligesom på hjemmebanen i Midwinter Meltdown har de også her på Viborg Metal Festival et imponerende, dedikeret fansegment sig og det smitter i den grad. Prevails optræden er som de plejer. Men de får hevet en del mennesker i salen og nu begynder det at minde om en rigtig metalfestival.
Det sætter 9000 John Doe for alvor en streg under da de med lige dele hardcore, kaos, druk og hillbilly drejer gashåndtaget helt i bund. Med Aalborg-snaps på rundtur blandt publikum fester de sig igennem deres sange i højt tempo og får samtidig publikum med sig. Når man har en god portion selvironi og karisma overvindes folk nemmere. Hvis man så også lige tilsætter en knivspids koklokke sker der for alvor ting og sager og dagens første spæde tegn på en moshpit viste sig.
Helt det samme kan ikke siges om Chainfist, der fulgte efter. Deres tunge rock med horror-effekter på scenen slog aldrig rigtig igennem. Ligesom hos Vallis Mortem er der noget ganske udmærket leadarbejde fra Thomas Hvisel, der fornemt vrider strengene på sin vilde Dean-guitar. Der er dog flere ting, der modarbejder Chainfist denne dag. En del af publikum bruger åbenbart dette tidspunkt til at få noget foder indenbords og Chainfist gør sig ikke rigtig umage for at vinde salen. Det er lidt for tilbagelænet og står lidt i kontrast til de foregående tre bands, der på hver sin måde gjorde, hvad de kunne for at brænde igennem.
Thomas Hvisel - Chainfist
Så er der noget mere tryk på, da århusianske Crocell går på scenen. Der er som sædvanlig ild i øjnene hos forsanger Asbjørn Steffensen og det er med til at understrege den stemning, der er, når Crocell spyer deres dødsmetal med melodiske strejf og en snert af black metal ud af højtalerne. Denne aften har de en del sangen med fra den kommende plade. Det blev godt modtaget, og vi kan da også kun anspore bandet til at få sparket den på gaden. Hos denne anmelder, var det som sædvanlig de tunge 'The Wretched Eidola' og 'Winter Is Coming', der var bedst, men det nye materiale var bestemt også værd at vride nakkemusklerne til. Bassistens røde snaps gik selvfølgelig på omgang blandt publikum og døde på et bord, hvor publikummerne blev specielt glade for den. Crocells melodiske dødsmetal ramte Viborg lige i mellemgulvet og de gik fortjent derfra med aftenens bedste optræden af de danske bands.
For selvom det var en kærkommen afveksling efterfølgende at lægge øren til Anubis Gate, så var det bestemt ikke alle, der havde det på samme måde. Salen blev, ligesom til Chainfist tømt en anelse og så kunne de dygtige musikere ikke rigtig få lavet samme tryk i salen, som det foregående band. Det var lidt en skam. Mest for publikum. For Anubis Gate spillede godt og endnu engang var der god lyd og godt arbejde fra leadguitaren. Generelt er det svært at sætte en finger på det, Anubis Gate laver. Det tekniske niveau er meget højt både hos trommeslager, guitarerne og forsangerens basguitar. Desværre var der ikke ret mange, der fik lov at opleve det.
Derefter var det tid til de internationale navne. Først var det polske Hate, der var noget forsinket pga. et alt for langt sceneskifte og en lydprøve, der sneglede sig af sted. Men da de så gik på var der ingen slinger i valsen. Hate spiller en blanding af black metal og dødsmetal meget lig landsmændene i Behemoth. Hvor Behemoth har et lidt mere varieret musikalsk udtryk er Hate bare en ordentlig spandfuld had, der bliver slynget lige ind i masken på de fremmødte. Og det virker. Deres corpse paint og dystre udseende passer perfekt til deres musik og folk er vilde med det. Der er en god og fyldig lyd, der kunne indikere, at det var værd at vente på, at de blev klar. For de buldrer derudaf og bassisten nærmest vrider strengene af sin bas. Her tages ingen fanger. De taber lidt terræn hen imod de sidste par numre, hvor det bliver lidt ensformigt. Hate når dog at stoppe før det bliver kedeligt. De spiller kun omkring 45 minutter. Fuld fart frem over feltet fra start til slut. Ganske underholdende.
Hovednavnet fra Boston i USA har ikke tænkt sig at gøre det meget anderledes. De går kun en smule forsinket på scenen, og de fortsætter samme høje tryk på publikum. Unearth er moderne metalcore. Hatebreed har ikke levet forgæves. Unearth har været ventet og forsanger Trevor Phipps er ikke sen til at få kommanderet en moshpit i gang. Noget, der har været forsøgt flere gange af publikum selv i løbet af dagen. Med Unearth ved styrepinden lykkes det omsider, og der bliver spildt fadøl, gnubbet skuldre og løbet i cirkler til sveden pibler frem hos de deltagende. Energien er på et højt niveau og det samme er promillen nok også. Der bliver i hvert fald også stagedivet fra scenen. Her kønsdiskriminerer metalfolket ikke, så begge køn når at opleve suset ved at hoppe fra scenekanten og Unearth nyder helt åbenlyst denne tætte interaktion med deres fans. 
Unavngiven forsanger fra unavngivent Aalborg-band, der også spillede, øverst i tilskuermængden
Så for andet år i træk tager vi fra Viborg med et smil på læben og velmasserede trommehinder. Det, vi vil huske VMF#2 mest for er den gennemgående gode lyd og nogle virkelig gode leadguitarister. Det var lige fra første band Vallis Mortem til hovednavne som Anubis Gate m.fl. Den strategisk placerede pølsevogn ude foran indgangen var også et hit. Et efterhånden gennemgående tema ved de jyske festivaler da Royal Metal Fest i Aarhus og Aalborg Metal Festival har lignende tiltag.
Som det så ofte er med os og metalfestivaler, så glæder vi os egentlig bare allerede til næste udgave. Viborg Metal Festival har etableret sig og vi kan kun varmt anbefale det. God stemning, god lyd og gode bands.
Billede 1: Crocell
Billede 2: Anubis Gate
Billede 3: Vallis Mortem
Billede 4: Chainfist
Billede 5: Unearth
Billede 6: Prevail
Billede 7: 9000 John Doe
Billede 8: Hate