Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fejlslagen tysk storoffensiv

Updated
heaven_shall_burn_-_truth_and_sacrifice-scaled

De tyske metalcore-konger vender tilbage efter en signifikant længere udgivelsespause end normalt. Til gengæld er det en dobbelt-udgivelse. Desværre.

Titel
Of Truth and Sacrifice
Trackliste
March of Retribution
Thoughts and Prayers
Eradicate
Protector
Übermacht
My Heart and the Ocean
Expatriate
What War Means
Terminate the Unconcern
The Ashes of My Enemies

Children of a Lesser God
La Résistance
The Sorrows of Victory
Stateless
Tirpitz
Truther
Critical Mass
Eagles Among Vultures
Weakness Leaving My Heart
Karakter
3

Som lovet var det kun en pause. Rygterne om et ophør gik ikke overraskende, da bandet i 2018 tog på ’The Final March’-turne og annoncerede, at de ville holde en længere pause derefter. Det blev endda til en ret kort pause, selvom de fire år, der er gået, siden Heaven Shall Burn udgav ’Wanderer’, er det længste, der er gået mellem tyskernes udgivelser.

Man skulle næsten tro, at bandet slet ikke har holdt pause. Der er i hvert fald ikke sparet på materiale på denne niende fuldlængdeudgivelse. Et dobbeltalbum, der kredser om temaerne sandhed og ofring. Nitten numre, der kommer vidt omkring stilmæssigt, men generelt udgøres af relativt velkomponeret metalcore.

Heaven Shall Burn er blevet en tysk institution inden for metalcore. Bandet har i mange år taget teten, især hvad angår den centraleuropæiske udvikling af genren (eller mangel på samme), der trods alt adskiller sig en hel del fra den engelske og amerikanske. Tysk som det er, er det hele lidt mere kantet, lidt hårdere, lidt mere komplekst. Heaven Shall Burn søger sjældent den nemme middelvej, heller ikke på ’Of Truth and Sacrifice’.

Således indledes første plade med et par af de bedste Heaven Shall Burn-kompositioner i nyere tid. Samspillet mellem de to guitarister, Mark Weichert og Alexander Dietz, er lige dele opfindsomt og sprudlende på ’Thoughts and Prayers’ og ’Eradicate’. Konsekvent eksekveret uden slinger i valsen. Første del af ’Of Truth and Sacrifice’ er en opvisning i, hvordan medrivende metalcore skrives.

Der veksles medrivende i tempo og stemning hen over pladens første ti sange, mens Marcus Bischoffs samfundskritiske lyrik succesfuldt fungerer som rød tråd. Det er så godt, at det er på højde med det bedste, Heaven Shall Burn har udgivet.


Desværre falder en stor del af udgivelsen til jorden med anden pladen. ’Sacrifice’-delen er det stik modsatte af første plade. Kompositionerne er uskarpe, flere med en længde på mere end fem minutter. Bedst eksemplificeret ved åbningsnummeret ’Children of a Lesser God’. Weichert og Dietz fanger et utroligt velklingende riff, der bærer første halvdel af nummeret. Potent, agressivt og på samme tid med en snert af melankoli. Derved er det også en fejlslagen tysk storoffensiv at inkludere et to minutters langt c-stykke bestående af pure ligegyldighed. Det er uskarpt og uinteressant, som flere af numrene på anden del af ’Of Truth and Sacrifice’.

Tilsvarende er det en gåde, hvorfor den industrial-inspirerede EDM-banger ’La Résistance’ har fundet vej til udgivelsen. Nuvel, nummeret har sin charme, men bryder fuldstændigt med pladens overordnede udtryk. Et malplaceret nummer – på samme måde som bandets fejlslagne cover af Killing Jokes 'European Super State'.

Heldigvis er anden halvdel ikke den rene elendighed. Specielt ’Tirpitz’ og ’Truther’ er på samme høje niveau som første del af udgivelsen. Nummerene er pladens tungeste skæringer – hvor førstnævnte sandsynligvis endda er en af bandets tungeste generelt. Det er simpelt og direkte, og Bischoffs intense vokalføring skærer sig ind under huden på lytteren. Her er der ikke gået på kompromis.

Men det undrer, at der ikke er nogen, der har hevet i håndbremsen, inden toget kørte af sporet. Selvom det aldrig bliver rigtig skidt på anden halvdel, lykkes det ikke for Heaven Shall Burn at levere. Som samlet udgivelse lider ’Of Truth and Sacrifice’ under bandets gavmildhed. Var udgivelsen begrænset til 12-13 numre, havde lytteoplevelsen sandsynligvis været en helt anden – og pladen havde været en af Heaven Shall Burns bedste. ’Of Truth and Sacrifice’ er stadig en potent udgivelse på første del, som alle med kærlighed for centraleuropæisk metalore bør give et lyt.