Historier fra pubben

Populær
Historier fra pubben

Med ’11 Short Stories of Pain & Glory’ viser Dropkick Murphys, at bandets force i højere grad er på scenen end i studiet.

Titel
11 Short Stories of Pain & Glory
Dato
06-01-2017
Genre
Trackliste
1.The Lonesome Boatman
2.Rebels with a Cause
3.Blood
4.Sandlot
5.First Class Loser
6.Paying My Way
7.I Had a Hat
8.Kicked to the Curb
9.You'll Never Walk Alone
10.4-15-13
11.Until the Next Time
Karakter
2

Det er underligt, hvordan Dropkick Murphys er blevet heavy metal-darlings, når musikken i bund og grund ikke har meget at gøre inde for metalgenren.

Men gennem årene har bandet i høj grad gjort sig gældende på metalfestivaler verden over, hvilket også bragte Dropkick Murphy til Copenhell sidste år. På Devilution har vi da også ofte anmeldt koncerter med bandet her i landet. Det er dog vist første gang, at vi kaster os over en anmeldelse af et album fra pubpunkerne fra Boston.

Dropkick Murphys' stil bliver rundt omkring betegnet som bl.a. celtic punk og punk rock. Det er da også rigtigt, at der hos Dropkick Murphys med medlemmernes tilknytning til irske efterkommere i USA er en del keltiske inspirationer, men rigtig punk bliver det godt nok aldrig rigtig. Der er mere tale om en slags irsk folkemusik blandet med rock’n’roll udsat for et opskruet tempo. Dropkick Murphys minder lidt om The Pogues, der var ganske store i 80’erne, tilsat en ordentlig omgang adrenalin og amfetamin. Dropkick Murphys er da også ganske friske live, når de med tin whistle, sækkepibe, harmonika og traditionelle rockinstrumenter i den grad kan holde en fest med højt tempo.

På ’11 Stories of Pain & Glory’ er tempoet dog generelt skruet en tak ned. Der er ganske fine sange indimellem, men det er ikke ligefrem en orkan af energi, der drøner igennem albummet 38 minutter.

Mest minder sangene om noget, der kunne spilles på en irsk pub, mens Guiness-øllet bliver hældt ned, og publikum skråler med i kor til musikken agerer højtråbende publikum til en rugbykamp.

Mange af sangene lyder som nogle traditionelle drikkesange. I det modtagne pressemateriale fremgår det ikke, hvem der har skrevet sangene. Men mindst to af sangene er i hvert fald ikke fra egen hånd. Der er en udgave af den gamle traver ’You’ll Never Walk Alone’, og den vil da sikkert vække glæde hos Kristian Thulesen Dahl og andre Liverpool-fans. For os andre er den dog ret ligegyldig. ’I Had A Hat’ er gammel traditionel irsk sang og er formentlig blevet skrålet et utal af gange på irske pubber rundt omkring i verden. Den skal såmænd også nok blive et livehit. Første single fra albummet, ’Blood’, er ganske god uden dog at kunne måle sig med tidligere livefavoritter som ’I’m Shipping Up to Boston’ eller ’Going Out in Stile’.



Ligeledes er andet videoudspil ’Paying My Way også en udmærket sang, om end den er i en noget afdæmpet stil.



Alt i alt er ’11 Short Stories of Pain & Glory’ et udspil, der aldrig helt rammer et højt niveau, men som nok vil sikre nogle nye sange til sætlisten på næste turné.