Legesyg dødsmetal
Amerikanske Horrendous imponerer endnu engang. Den nye plade er et godt eksempel på, hvordan man forener dødsmetal og progressiv sangskrivning.
2. Chrysopoeia (The Archaeology of Dawn)
3. Neon Leviathan
4. Aurora Neoterica
5. Preterition Hymn
6. Cult of Shaad'oah
7. Exeg(en)esis
8. Ontological Mysterium
9. The Death Knell Ringeth
Horrendous' seneste udgivelse 'Ontological Mysterium' er alt andet end et eksistentielt mysterium. Det er en fremragende plade, der balancerer fint mellem det progressive og den dødsmetal, det hele udspringer fra. Der skulle gå hele fem år fra de udgav 'Idol' tilbage i 2018, til de stod klar med en opfølger.
Da 'Idol' udkom var vores anmelder svært begejstret og gav pladen topkarakter med ordene:
Det er et album båret frem af kompositoriske skills, samspilsevner og historisk bevidsthed. Og det er et album, der holder traditionen for en tidsbestemt form for progressiv metal i et jerngreb, men som i det små lader nutiden sive ind og peger fremad – både for bandet selv og for denne afart af genren.
Horrendous svæver let og elegant fremad, og ligesom vi noterede os basspillet fra Alex Kulick på 'Icon', så er den også i den grad fremtrædende på en sang som 'Neon Leviathan', der følger op på den såvel progressive som melodiske 'Chrysopoeia (The Archaeology of Dawn)'. Lige fra start er det tydeligt, at de virkelig har fornøjet sig med at lege med såvel elementer som instrumenter.
På den måde minder de både om Atheist og Cynic, mens de også med deres temposkift og variation i såvel instrumentering og vokal minder om deres samtidige Rivers of Nihil. De to bands deler måske nok ophavet i dødsmetal og fascinationen ved at udforske det progressive, men udtryksmæssigt har de hver deres stil.
Horrendous er også jazzet, hvilket man tydeligt hører på 'Aurora Neoterica'. Men selvom der er penslet kunstnerisk friløb ud over hele pladen, så er det gjort med ført hånd, for 'Ontological Mysterium' varer kun 37 minutter. Det er en stram sangskrivning, der er skåret ind til benet og alligevel er der plads til grumme dødsmetalhooks på numre som 'Cult of Shaad'oah', ligesom den afsluttende 'The Death Knell Ringeth' i den grad minder lytterne om Horrendous' musikalske ophav.
Det er helt tydeligt, at makkerparret Damian Herring og Matt Knox på hver sin guitar og vokal komplementerer hinanden flot. Tag bare titelnummeret, ligesom sidstnævntes bror, Jamie Knox på trommer, ved lige akkurat hvor han har sine makkere.
Og så er der den der bas, vi nævnte på 'Idol'. Kulick har muligvis kun været med på Horrendous' seneste to plader, men sikke en tilføjelse han har været for bandet fra Philadelphia.
Kunne man lide 'Idol', eller bare godt kan lide velspillet, progressiv dødsmetal, så er 'Ontological Mysterium' et oplagt valg at kaste sig over.
Hele pladen kan høres her: