Hovedrystende finske fodfejl
PopulærTurisas har lagt store planer, men er desværre et grotesk langt spydkast fra at have udgivet en vellykket plade.
02. Take The Day!
03. Hunting Pirates
04. Βενετοι! – Πρασινοι!
05. Stand Up And Fight
06. The Great Escape
07. Fear The Fear
08. End Of An Empire
09. The Bosphorus Freezes Over
Finske Turisas har enorme ambitioner. De vil fortælle dramatiske historier af den slags der inkluderer sværd, skøger og slag. De vil også skabe store episke mammutmonumentale stykker med rod i det klassiske, og med stå-skulder-ved-skulder ridderkor som Manowar gør det.
Og det skal de selvfølgelig have lov til at drømme om.
Ambitioner er i sig selv på ingen måde nok, hvis man som Turisas absolut ikke har evnerne til at indfri dem. I stedet bliver det ufrivilligt morsomt, hvis ikke decideret tåkrummende. Men hvor skal man starte?
Den store nedsabling
Måske med produktionen? Guitarerne, trommer og de gængse instrumenter fejler ikke noget, men hvad nytter det, hvis trompeter, der lyder som fanfaren der introducerer Robin Hood i 30'rnes storfilm, får lov til at ligge allerforrest i lydbilledet?
Man kunne også lange ud efter vokalen – altså leadvokalen (de store korstykker er fint håndværk, men på uinteressante melodier). Brummer han? Synger han? Reciterer han? Det er ikke til at sige, men bortset fra enkle momenter i sørøverhymnen 'Hunting Pirates', er han fascinerende umelodisk, og det er tydeligvis ikke hensigten.
Et godt saltet sværd drejes rundt i såret
Generelt er sandskrivningen dog det værste. Omkvæd er pinlige og barnligt simple, verslinjer fjollede og strygerarrangementerne består primært af overdrevent fængende drillemelodier.
Det er ej heller umuligt at tage et opgør med lyrikken, men man skal ikke gå efter et band der ligger ned. Derfor stopper vi bare her!