Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fagre nye verden fyldt med de samme gamle lidelser

Updated
Imperial-Triumphant-Spirit-Of-Ecstasy

Slutspilkapitalismen tages under grundig og ukærlig behandling på den maskeklædte New York-trios femte album. Og panderne inden under maskerne er lige så høje som gruppens ambitioner.

Titel
Spirit of Ecstasy
Dato
22-07-2022
Trackliste
Chump Change
Metrovertigo
Tower of Glory, City of Shame
Merkurius Gilded
Death on a Highway
In the Pleasure of their Company
Безумная
Maximalist Scream
Forfatter
Karakter
4

Med en fusion af avantgarde-jazz og black metal med death i ascendanten som den musikalske kerne og med indslag af oldgræske chora-teatervokaler, stemningsskabende samples, lyrik på engelsk, russisk og tysk og letten på hatten til tidlige horror-scores er der lagt op til den store ledvogtereksamen i überprætentiøs hipstermusik, men heldigvis er der masser af substans, kompositorisk tæft og underholdende skabertrang på ’Spirit of Ecstasy’. Og så er firser-smoothjazzeren Kenny G og hans søn Max Gorelick også lige med på et nummer! Og Snake fra Voivod kigger også forbi!

Mange black metal-bands tager udgangspunkt i hvad end dyb skov eller frossen sø, de bor ved, og sådan er det på en måde også med Imperial Triumphant, men i stedet for frostklædte grene, man kan hænge sig i, så tager trioen udgangspunkt i den by, der er et af jazzens centrale arnesteder, og hvis finansdistrikt omkring Wall Street nærmest er kapitalismens Mekka.

imperial triumphant

Således indledes ’Spirit of Ecstasy’ med hidsige trommer, huggende guitarer og flænsende jazzakkorder på ’Chump Change’.  Imperial Triumphant lægger ikke fingrene imellem, når systemet skal hudflettes: ”towering altars of gluttony / violators of heavens divide / and here we all stand / begging for autonomy” og så falder en sonisk bombe, og når Zachary Ilya Ezrin synger om en "neuer Kolos", er det nok ikke Helios-kolossen på Rhodos, der hentydes til. Det er nærmere bronzetyren på Wall Street.

Fra oldtid til kapitalismens gribbe

I det hele taget laves der mange koblinger fra oldtidens mytologier til den lidet opmuntrende situation, verden i dag befinder sig i. I ’Merkurius Gilded’ bliver hedgefonden Pershing Square udråbt til at være den nye, forgyldte romerske gud Merkur, og i 'Tower of Glory, City of Shame’ bliver Babelstårnet til to tvillingetårne, der går til grunde på skammens fundament. Samme nummer byder også på filmiske 40’er-strygere, som pludselig giver plads til harmoniforsagende guitar og en walking bass på dødsmarch, alt sammen i en sejlende, næsten kvalmefremkaldende 6/8-takt. Det her er ikke jazz-inspireret black metal. Det er en ægte hybrid, hvor noget nyt syntetiseres ud af ligeværdige elementer. 

’Безумная’ byder på angstjazzende tonsermetal med russisk lyrik, hvor der messes hyggeligheder som ”solen går ned som en guillotine” og ”vi griner, mens vi skærer i huden / vore ribben – en tromme / vore kranier – klokker”. Undervejs får vi besøg af ildevarslende hakkebrættoner, og nummeret ender med det, der lyder som forpinte, ustemte banjoer, der brat afbrydes, da et kassettebånd flås ud af sin afspiller.

Man kan aldrig helt vide, hvor Imperial Triumphant fører sine lyttere hen, og det er bestemt positivt ment. Tjek for eksempel ’Metrovertigo’, som når omkring insisterende, næsten thrashet chuggende guitar efter jazz-akkorder og og en særdeles agil solo. Det er også her, vi hører fra det græske chora. Det er teatralsk og ubehageligt, som en slange, der vrider sig for at vise sin styrke. Elegant og skrækindjagende. Pludselig dykker vi ned i et stemningsfyldt og ret smukt drivende, cinematisk stykke med rene guitarer. Et brøl sætter riff-krigsmaskineriet i gang igen: "Build, build! Now, now! / Our gift to 'master' Baal / Plutocracy refined", synges der. Rigmandsvældets pyramidespil skal konstant fodres, for morgendagens by kræver sine ofre i dag, som der synges på et andet nummer.

’Spirit of Ecstasy’ forener elegant black metallens mørke energi med jazzens vovelystne tonesprog, og musikken danner et fint grundlag for de kryptiske, men givende tekster, som det bestemt er værd at dykke ned i, uanset hvilken højde ens egen pande nu har. Så kan vi jo lade det være akkompagnementet, mens vort blod smører tandhjulene i samfundsmaskinen.