Ingen vaner brudt

Ingen vaner brudt

Primal Fear byder på mere af det samme på bandets 11. album, ’Rulebreaker’. Det er fornøjeligt med et genhør, men ikke ligefrem overraskende.

Kunstner
Titel
Rulerbreaker
Dato
22-01-2016
Trackliste
01. Angels Of Mercy
02. The End Is Near
03. Bullets & Tears
04. Rulebreaker
05. In Metal We Trust
06. We Walk Without Fear
07. At War With The World
08. The Devil In Me
09. Constant Heart
10. The Sky Is Burning
11. Raving Mad
Karakter
3

Primal Fear får svært ved at slippe for et eftermæle som Tysklands Judas Priest. Det bliver der ikke pillet meget ved på ’Rulebreaker’, selvom det måske i endnu højere grad er bandets andet store forbillede og inspirationskilde, Accept, der lader ekkoet runge denne gang.

Lyden af fortid

Hvis ’Rulebreaker’ var udkommet i 1986, ville denne anmelder dengang have danset af begejstring på loftet. Men 30 år efter synes det i alt for høj grad, som om det hele er hørt før. Men so what, betyder det noget, hvis sange, musik og fremførelsel er i topklasse? Skal et album bedømmes på, at det er udkommet en generation for sent? Udgiver AC/DC ikke det samme album igen og igen med få ganske få og små justeringer, uden at der pibes over det?

Det er ind imellem svært at forholde sig til nye album inden for den traditionelle heavy metal. På den ene side kan man altid kritisere, at der ikke er nok fornyelse, og på den anden side vil for meget fornyelse blive anset for svigt af musikalsk baggrund og opfattes som udtryk for en højrøvethed, der tilsidesætter fans' ønsker og behov.

Lad os derfor nøjes med at slå fast, at Primal Fear ikke bryder nogle heavy metal-regler overhovedet på ’Rulebreaker’, og at fans af bandet og af de bands, som kom før, og som har inspireret Primal Fear, formentlig vil råelske det meste af det, som er at finde på ’Rulebreaker’.

Velspillet og -sunget

Det er så sandelig også meget godt at finde på ’Rulebreaker’. Ralf Scheepers synger stadig, så man undrer sig over, at han ikke bestod optagelsesprøven i Judas Priest, og resten af holdet med det tilbagevendte originale medlem Tom Naumann og Alex Beyrodt på guitar, Magnus Karlsson på keyboards og guitar, Mat Sinner på bas og det nye medlem Francesco Jovino på trommer gør det også blændende.

Det vigtigste ved sådan et album, der i så høj grad trækker på årtiers heavy metal-arv, er naturligvis, om sangene holder. Og det gør de da heldigvis i langt de fleste tilfælde. Albumåbneren ’Angels of Mercy’ er for eksempel en udmærket sang, der vækker appetitten efter mere.

">

Og øvrige sange som ’The End Is Near’, ’Constant Heart’, den Priest-lydende ’Raving Mad’ og ’Bullets & Tears’ med ’Breaking the Law’-intro er alle solide traditionelle sange. Selv om det er så traditionelt, at man efter de første toner i hver guitarsolo ved, præcis hvordan den vil fortsætte og slutte.



Albummet indeholder også en enkelt ballade ’The Sky Is Burning’, og den kunne godt have været undværet. Man kunne også have udeladt at kalde en sang for ’In Metal We Trust’. Titler og tekst understreger i den grad også, at heller ikke her bryder Primal Fear heavy metal-reglementet.

Indspillet i Danmark

Albummet er indspillet i Danmark hos Jacob Hansen, der også står for produktionen sammen med bassist Mat Sinner. Her kunne man godt forestille sig, at Herr Sinner har skruet lidt på knapperne i nattens mulm og mørke. For der skruet lige vel rigeligt op for bassen på bekostning af guitarerne. Det er synd.

Det er endnu en gang et godt traditionelt heavy metal-album fra Primal Fear. Men bryd lidt flere regler næste gang.