Lidt for let

Lidt for let

Kuko De Kobras andet album savner tyngden fra det første. Det er lige så let at gå til, som det er at komme fra igen. 

Titel
A Girl And Her Giraffe
Dato
23-02-2015
Distributør
Genre
Trackliste
1. Ocean Wide
2. Fitzroy Road (Head In The Oven)
3. Pieces Missing
4. Silence The Killer
5. Remember
6. Prbn (It´s Only Love - Give It Away)
7. Shake It!
8. Undecider
9. A Wrong Decision (Dizzy Miss Thin Lizzy)
10. Lone Bird On A Long Wire
11. Jenny
12. Be, Leaf
13. A Beautiful Girl
14. Jesse Owens And The Secret Message
Karakter
3

Kuko De Kobra slog benene væk under undertegnede i februar 2012 med albummet 'Naja Naja', der strøg direkte ind som en af årets fem bedste danske udgivelser på årslisten. Opfølgeren er igen distribueret via Target og deler samme lyttevenlige fremtoning som sin forgænger.

Stilen er stadig melodisk rock, men der er er strammet op på riffs og mix, så resultatet er en generelt mere poleret udgivelse, og trods enkelte udstikkere bider det knap så meget fra sig som tidligere.

Den akutte reference til Tim Christensen springer stadig i ørerne fra første nummer, uden at bagmand og forsanger John Sharling bliver en dårlig kopi af den årsag; han er helt sin egen og samtidig Kuko De Kobras utvivlsomme kendetegn.

'A Girl And Her Giraffe' er et steady album med enkelte ballader og mere stille numre, som er blandt dem, der gør bedst indtryk blandt de mange skæringer. 'Remember' er en af dem og er et veldrejet nummer med en charmerende sammensætning af akkorder, der er så tilpas nedtonet musikalsk, at der er ekstra god plads til Sharlings indtagende vokal, men især titelnummeret gør sig bemærket som det bedste af de afdæmpede på 'A Girl And Her Giraffe'.

Mere vitalitet findes derimod i 'Pieces Missing', der viser Kuko De Kobras styrke udi sangskrivning, når de er bedst. Det hele starter simpelt og udvikler sig til en melodisk perle med passende tyngde. 'A Girl And Her Giraffe' er gennemsyret af den strømlinede produktion og er hele vejen igennem bakket op af velfungerende backingvokal fra Martin Jepsen, der også spiller guitar og skal have stor ros for begge dele.

Alt i alt synes albummet dog for langtrukkent, og den rigtige rock-banger lig 'Naja Naja's 'Fixxer/Roly Poly Saint' er fraværende, selvom mange ærlige forsøg ellers banker insisterende på døren. Heriblandt det korte indslag 'Shake It', der udover en forvrænget vokal også byder på masser af smæk på trommerne, samt de gennemgående skarpe guitarriffs som i eksempelvis 'Silence The Killer'. Men helt overbevisende bliver det ikke og mange numre forsvinder i mængden uden som håbet at blive stærke efterkommere af 'Naja Naja's mange formidable enere.