Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Langsomme og ufarlige finner

Populær
Updated
Langsomme og ufarlige finner

Tyranny har brugt 10 år på at lave 'Aeons in Tectonic Interment', der er præcis så langsom i udtrykket, som den tid, det har taget at lave den.

Kunstner
Titel
Aeons in Tectonic Interment
Dato
18-09-2015
Genre
Trackliste
1. Sunless Deluge
2. A Voice Given Unto Ruin
3. Preparation of a Vessel
4. The Stygian Enclave
5. Bells of the Black Basilica
Karakter
2

Tyranny er et finsk band, der blev skabt i 2001 og udsendte deres debutplade 'Tides Of Awakening' tilbage i 2005. Siden er der gået 10 år, hvor de tektoniske plader har flyttet sig lige præcis så meget, at der nu er sluppet endnu en studieudgivelse gennem sprækkerne, og pladen er omtrent lige så langsom, som tiden mellem udgivelserne antyder. Det her er funeral doom, som subgenren så fint hedder. Det er doom metal, og så har man ellers bare hevet alt tempo ud af musikken. Tilbage står vi med en genre, hvor lytteren for alt i verden ikke må have travlt. For 'Aeons in Tectonic Interment' kræver virkelig meget tid.

Faktisk kræver den så meget tid, at man kunne blive begravet mellem jordens plader, inden den når at blive færdig. Det er dog ikke helt rigtigt, da pladen faktisk kun varer 51 minutter. Der er fem sange, og i sig selv er det ikke for genren nogen langstrakt affære. Men det er det. Tyranny tager sig tid, og der er ingen emotionelle højdepunkter at spore. Det er melankoli, dyb stemmeføring og afmålte doser af instrumental lyd. Læseren kan selv vurdere det afgrundsdybe hul, hvorfra Tyrannys lyd kommer fra, her på åbningsnummeret 'Sunless Deluge'.



Tyranny er udover at være fra Finland også en duo. Når de turnerer, har de dog tre yderligere medlemmer til at udfylde rollerne i bandet. Duoen har med 'Aeons in Tectonic Interment' begået en dyster plade, der selvfølgelig vil være nem at sammenligne med landsmændene i Shape of Despair, der også udgav en plade i år. I Finland er der naturligvis også Skepticism. Men Tyranny er helt deres egne. Det kræver bare rigtig meget tid at fordybe sig nok i deres univers, førend de tektoniske plader og selve musikken for alvor åbner sig. Det tager æoner. Og så er vi tilbage ved titlen. Ligesom Shape of Despair kalder deres seneste plade 'Monotony Fields', er der også her på Tyrannys seneste plade noget meget sigende i pladens titel.

For fans af genren vil der være 51 minutter med ganske udmærket musik. Det vil derimod være svært for nye fans at tilvænne sig, medmindre man virkelig giver sig hen og åbner sindet for dette langtrukne, kunstneriske udtryk. Det er en langgaber, og selvom man kan spore lidt liv i 'A Voice Given Unto Ruin' omkring 11 minutter inde i sangen, så forbliver det kun momentvis godt. Derudover er der altså for langt mellem snapsene, til at man for alvor kan give sig hen.