Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Lettere stilforvirring

Populær
Updated
Lettere stilforvirring

Danske Meridian er klar med bandets andet album ’Breaking The Surface’. Det er der kommet meget god musik ud af, men bandet synes desværre også at lide under en manglende klarhed over, hvilken stilart det vil satse på.

Kunstner
Titel
Braking The Surface
Distributør
Trackliste
1. Rumours Of War
2. Hero Forever
3. Bricks To The Wall
4. City Of Holy War
5. Pure Celebration
6. The Bravest Face
7. Enigma Coding
8. The Meaningless Wrong
Karakter
3

Meridians musik veksler mellem traditionel heavy metal, melodisk metal og metal med et shot af progressivitet. Det er sådan set en ganske frisk blanding, men bandet leverer ikke lige flot på alle parametre.

Der lægges ganske fint ud på ’Breaking The Surface’ med det 1½ minut lange instrumentalnummer ’Rumours Of War’ med dobbelt guitarlead, der flyder over i albummets første egentlige sang ’Hero Forever’, der minder svagt om noget, som Pretty Maids kunne have kreeret. En enkelt, men dog væsentligt forskel mellem Pretty Maids og Meridian ligger dog i den vokale afdeling. Meridians sanger Lars Märker besidder en ganske ren og til tider ret spinkel stemme, der mere leder tankerne hen på især britisk prog rock end på kontinental heavy metal. Alt efter temperament vil man muligvis synes det er nyskabende eller lidt træls. Som en af de sure gamle mænd på balkonen i The Muppet Show hælder jeg nok desværre til det sidste synspunkt.

Men lad det ligge. Musikken på såvel ’Hero Forever’ og efterfølgeren ’Bricks To The Wall’, hvor også Märkers stemme kommer meget mere til sin ret, er ganske fornuftig.

Bedst i den melodiøse afdeling
Allerbedst er Meridian dog i sangen ’City Of Holy War’, som også er første videoudspil fra ’Breaking The Surface’. På denne sang finder bandet en ganske fornuftig sammenhæng mellem vokal og musik. Sangen hører til i den lettere poppede ende af metalgenren, men det er en fin sang, der lige så godt kunne være fra kataloget af sange fra britiske melodiske hard rock/metal-bands som Praying Mantis, Ten eller Dare.



Herefter mister Meridian dog desværre det musikalske fokus på de resterende sange på albummet.
På sangen ’Pure Celebration’ forsøger Meridian sig med pure metal, men det hele drukner i en omgang mudret produktion fra producer Jacob Hansens side, der hverken tjener band eller producer til ære.

Meget bedre bliver det ikke i albummets sidste sange, hvor en forvirrende blanding af heavy metal, prog rock og en lidt fesen vokal stiller flere spørgsmål end giver svar på, hvor bandet egentlig vil hen.

Albummets afslutningsnummer, der samtidig er albummets længste sang, ’The Meaningless Wrong’ er dog en ganske fin sang, hvor melodi og instrumentering spiller godt sammen i noget, der kunne kaldes en progressiv hard rock-powerballade. Man kunne også her have ønsket sig noget mere patina på Lars Märkers stemme, men helt dumt er det nu ikke.

Alt i alt er Meridian med ’Braking The Surface’ et velkomment alternativ til en ofte fastlåst dansk metalscene. Men der skal altså strammes op her og der, hvis bandet skal op på internationalt niveau. Men det bør nu også være muligt. Så herfra er der pænt store forventninger til fremtidige udspil fra Meridian.