Lidt godter til ventetiden
Misery Index har udgivet en skive som fint samler op på diverse relativt svært tilgængelige sange, der har været udgivet på EP'er og kompilationer i årene 2001 til 2008.
Er man stor fan af Misery Index, så vil denne udgivelse måske føles en anelse gammel. Sandt er det da også, at 'Pulling Out the Nails' udkom allerede i 2010 på bandets eget selskab og i 1000 eksemplarer. Men det antal rækker jo ikke, og når albummets samling af sange stammer fra ligeså svært tilgængelige udgivelser, så er der stor fornuft i, at Hammerheart nu har valgt at genudgive skiven. Ovenikøbet med en dvd - en live-optagelse, som er relativt lowbudget med sine kun 2 kameravinkler.
Misery Index er et af de her undergrundsbands, som har udgivet flere sange på EP'er, splits og kompilationer end de har på fuldlængdeskiver. Mere eller mindre i hvert fald. Så derfor er det ikke nogen dum idé med denne udgivelse, når man nu går og venter på nyt ovenpå de seneste to stærke udgivelser fra bandet - hhv. 'Traitors' og 'Heirs to Thievery'.
I forhold til de to nævnte skiver, så må man dog berede sig på, at opsamlingen her ikke er nær så catchy. Dels er sangene fra perioden frem til 2008, hvor 'Traitors' udkom, og så er lyden, til trods for at sangene er blebet remasteret, en kende mindre indbydende end den fede, rå lyd på skiverne.
Men det er stadig Misery Index! Og selvom samlingen af sange ikke lige indeholder ligeså åbenlyse "hits", som bandet senere har skrevet, så er der stadig den her herlige punkede inspiration, som gør amerikanernes dødsmetal stærk - og grindet til tider. Og trommespillet er i vanlig stil på en gang smadrende hurtigt og groovy og ovenpå ligger så frontmand Jason Nethertons skramlende seje bas og mandens lækre vokalstil.
Opsamlingen lægger ud med 'Overthrow'-EP'en, der blandt andet indeholder opsamlingens titelnummer samt et cover af Terrorizer. 'Dissent' EP'en er også på, men her er det uden covernummeret af Minor Threat, som dog også kun var et bonusnummer på vinyl-udgaven i sin tid.
AKUSTISK DØDSMETAL - SAY WHAT?
En af de mere sære ting på albummet er den akustiske version af 'Discordia'. Oprindeligt fra 'Hang Em High' 7"-eren. Det er dødsmetal gjort humant og for alle, som måtte kunne lide musik, som eksempelvis Tina Dickow præsenterer den. Well...indtil vokalen træder ind i hvert fald. Bandet har klogt nok regnet ud, at growl og akustisk guitar måske lige ville være at gå et skridt for langt. I stedet er vokalen en slags snak, som bliver kraftigt forvrænget via en eller anden effekt.
Der er unægtelig et skift i stil til den efterfølgende 'Love It or Leave It', som på 1 minut og 9 sekunder lige skruer grind-bissen på, så man ikke glemmer at Misery Index ikke er et føle-føle band. Nej, det er bestemt et brutalt band.
Måske giver det mening, hvorfor disse sange har været på forskellige ikke altid let tilgængelige udgivelser fremfor på regulære albums. Kvaliteten er i hvert fald lige lidt under under bandets albums, men bestemt stadig mere lytteværdigt end materiale fra horderne af intetsigende bands uden en personlig stil.