Moderne metal og oldgræsk dramatik

Lotus Thief - Oresteia

Lotus Thief fortæller en flere tusind år gammel historie gennem en moderne progressiv black metal med tydelige doom- og post-rock strejf samt et drys electronica.

Kunstner
Titel
Oresteia
Dato
10-01-2020
Label
Trackliste
1. Agamemnon
2. Banishment
3. Libation Bearers
4. Woe
5. The Furies
6. Reverence
7. Sister in Silence
8. The Kindly Ones
Forfatter
Karakter
4

‘Gammel vin på nye flasker’ er en slidt frase, når det handler om musikanmeldelser, og det plejer at betyde, at et band ikke har udviklet sig, men blot skjuler sig bag et friskt imageskift eller lignende. Det er dog ikke det, jeg mener, når jeg skriver det her.

Lotus Thief har nemlig indspillet et konceptalbum over den 2500 år gamle trilogi ‘Orestien’, skrevet af den græske tragedieforfatter Aischylos.

‘Orestien’, for de, der ikke kender den, handler kort fortalt om tiden efter krigen i Troja som beskrevet i Homers ‘Iliaden’. Kong Agamemnon vender sejrrig hjem efter ti år på togt. Problemerne begynder allerede her, for Agamemnons kone Klytaimmnestra har taget sig en elsker og er i øvrigt ret gal over, at Agamemnon ofrede deres datter for, bogstaveligt talt, at få vind i sejlene. Det hjælper ikke, at han har taget sin nye frille, Kassandra med sig hjem.Så Klytaimnestra slår kongen ihjel og sætter sig på tronen.

En del år senere finder Agamemnons børn, Orestes og Elektra, på en snedig plan for at myrde den onde tronraner og hendes nye mand. Orestes gennemfører planen på trods af samvittighedskvaler, godt ledt på vej af guden Apollon.

Problemet for Orestes bliver dog, at der i gamle Grækenland er en trio af gudinder, hvis job primært er at straffe folk for uretfærdigheder og misgerninger. Furierne, som de kaldtes, sætter efter Orestes, da Klytaimnestras genfærd klager sin nød til dem, og det hele ender i et værre virvar af guder, mennesker og drama, hvor gudinden Athene opfinder domstole og retsvæsen og gør furierne til en art overnaturlige politibetjente.

Hold kæft, og spil en plade.
Nå, ikke mere af den oldtidskundskab, der er nødvendig for at forstå, hvorfor Lotus Thiefs ‘Oresteia’ er som den er.

Det ville være nemt bare at smide den i kassen med post-black, men det, der adskiller den fra så meget andet i genren, er netop dens basis i teatret. Pladen omfavner i den grad sit klassiske ophav, og når man først kender historien, er det nemt at forestille sig den opført, mens musikken spiller.

Lotus Thief inkorporerer både black- og doomelementer i deres progressive metal, og det er alt sammen gjort med et formål. Når volden er nær, og onde planer skal udføres, øges intensiteten i musikken, og vi får blastbeats og black metal-vokaler, mens det omvendt føles mere æterisk og drømmende i de afslappede passager.

Det gør lytningen til en meget dynamisk og varieret oplevelse, og ‘Oresteia’ har klart sine kvaliteter. Det er en plade, der ville kunne appellere til fans af Botanist, hvor et par af medlemmerne også optræder, An Autumn for Crippled Children eller Lantlôs, men dermed også sagt, at det sandsynligvis ikke er for dem, der ønsker deres black metal hård og knusende. Vi er i den blødere ende.



Åbneren ‘Agamemnon’ viser i høj grad vejen for pladen. Den giver os det hele, og den gribende stemning fører os fra kongens hjemkomst til hans død med en lyd, der dovent slanger sig gennem sagnlandskabet.

Netop kontrasterne mellem det bløde og det hårde gør sangen det mere gribende. Dette fungerer som grundplan for helheden. Det teatralske og performative er i centrum, og lytterens accept af dette er fundamental for at kunne sætte pris på værket – ellers kan man hurtigt blive irriteret over fx adskillige stemningsskabende mellemspil.

For mit vedkommende gør Lotus Thief dog det hele værd, når fx trommespillet i ‘Libation Bearers’ bygger bro fra det afdæmpede til det kraftfulde, eller når den hviskede vokal og den subtile elektroniske instrumentering i ‘The Furies’ giver gåsehud af spænding.

Aischylos skulle efter sigende have haft besøg af Dionysos, der bl.a. var gud for teater, en nat og da fået besked på at skrive tragedier. Lad os glædes over dette. For gad vide, hvor heavy metal havde været uden ham? Det spørgsmål er nok at stramme den, men ‘Orestien’ har dog givet inspiration til både A Perfect Circle, Virgin Steele og Blind Guardian. Og nu altså Lotus Thief.