Hverken fugl eller fisk
Populær
Optimalt set skulle Magtesløs lyde af den frustration, bandnavnet antyder Det ville vække liv i det potentiale, der gemmer sig under den pæne overflade.
2. The Wolf
3. The Lynx
4. The Mole
5. The Wolverine
6. The Wolf part II
7. -
8. The King Fisher
9. The Goshawk
10. The Buzzard
11. The Marsh Harrier
12. The Barn Owl
Det hænder at visse udgivelser får puttet sig så godt i vores store arkiv med indkomne album til anmeldelse, at de næsten forsvinder. Magtesløs' selvudgivne 'Of the North', der udkom i september sidste år, var en af dem. Nu er det imidlertid en mærkesag at følge den danske undergrund, så de har fået et par gennemlytninger og ditto ord med på vejen, forsinkelsen til trods.
'Of The North' efterfølger debutalbummet 'Starry-Eyed Truth' fra 2010 og er opdelt i to afsnit adskilt af det lydløse spor 7. Første halvdel, 'Mammals of the North', er udgivet som en ep i 2013, og numrene indgår i samme rækkefølge på denne udgivelse, der er blevet udvidet med en afsluttende akt i form af de fem numre, der udgør anden halvdel, 'Birds of the North'.
Åbneren 'The Wild Boar' er et ganske habilt nummer i den knap så voldsomme ende. Senere åbner Magtesløs for deres passion for det mere hurtigtskiftende og hårdtslående, men flere skæringer fremstår anonyme, og overordnet set er lyden ikke beskidt nok til dét, bandet egentlig ville kunne kapere i udtryk, for tromme- og baslyden generer mere, end den gavner, og dermed trækkes det samlede indtryk af produktion til den kedelige side. Nøgleordene er pæntsnittet og komprimeret. Som et anderledes interessant eksperiment kunne det give mening, at lyden var funderet i det mere rå og naturlige omdrejningspunkt, som hos eksempelvis Terror og Hoods.
David Svinth kan levere den genretypiske hardcorevokal med tilstrækkelig energi, selvom han bevæger sig meget inden for samme interval. I de mere simple sekvenser, hvor vokalen træder tydeligere frem, viser den sine svagere punkter, men det bidrager blot til den tiltagende DYI-fornemmelse, og det er såmænd klædeligt. Som modvægt til den rene lyd er dynamikken nemlig til gengæld intakt, og følelsen af studie-metronom indfinder sig aldrig.
'Of the North' ender det lidt tørre sted som den type metalcore og post-hardcore, der ikke er interessant ret længe ad gangen. Der skal dog ikke herske tvivl om, at den århusianske kvintet er et blodtørstigt liveband, der er leveringsdygtige i energisk stemning. Ideerne er rigelige, de skal bare tilsøles i autenticitet. Essensen af Magtesløs anno 2015 er, at de lader til at brænde for projektet og er misundelsesværdigt sceneaktive, men med 'Of the North' altså kun lykkes overfladisk med at skrabe hul på lytterens nysgerrighed. Så selvom det lyriske tema, se bare på sangtitlerne, er helstøbt, er Magtesløs på denne udgivelse hverken rigtig fugl eller fisk.