Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Måske mere et bakkelandskab

Populær
Updated

På Hakens tredje udspil er der igen tale om et kompetent progalbum, der dog ikke udelukkende indeholder højdepunkter.

Kunstner
Titel
The Mountain
Dato
02-09-2013
Distributør
Trackliste
1 The Path (02:48)
2 Atlas Stone (07:33)
3 Cockroach King (08:14)
4 In Memoriam (04:17)
5 Because It's There (04:23)
6 Falling Back To Earth (11:50)
7 As Death Embraces (03:13)
8 Pareidolia (10:50)
9 Somebody (09:00)
Karakter
3

Engelske Haken har høstet stor anmelderros for bandets første par album. Det er da også ganske habilt prog, der kommer fra bandet. Haken betegnes ofte som et prog metal-band, men det er nu ikke så ”metal”, at det gør noget. Fans af den mere traditionel prog med rødder i starthalvfjerdsernes store progbølge vil sagtens kunne få udbytte af Haken.

Der synes ikke at herske tvivl om, at Haken er inspireret at de store gamle bands inden for genren som eksempelvis Yes og King Crimson. Der er så også tillagt en smule metalguitar og hård bund, ligesom der også synes at være hentet inspiration hos nyere kunstnere som Spock's Beard og Neal Morse.

Albummet lægger stille ud med den korte sang ’The Path’, der lyder lidt som nyere Marillion. Efterfølgeren ’Atlas Stone’ er en smule mere rocket uden, at der er tale om metal. Det er mere prog, som det var i gamle dage – brudte rytmer, lidt jazzede sekvenser, sang, der veksler mellem lav og høj i bedste Jon Anderson-stil, masser af keyboard og så godt nok en rar, rå guitar her og der.

Sangen ’Cockroach King’ er en rigtig progger med flerstemmig a capella-vokal og igen med et vekslen mellem rå guitar og jazzet bas og keyboard samt en løbende skifte mellem tempo og rytme. Men igen er det beskedent, hvor meget metal, der er i sangen.

Lidt mere jern er der i sangene ’In Memoriam’, ’Falling Back To Earth’ og ’Pareidolia’ uden at det dog på nogen måde kan siges at være nærheden af noget, der for alvor for jorden til at skælve.



Faktisk synes jeg, at albummet bliver en smule trættende hen imod slutningen. Det er velspillet og veludført, men det føjer ligesom ikke rigtigt noget nyt til genren og de rigtigt gode sange mangler.

For fans af de nævnte bands samt måske også Genesis med Peter Gabriel, vil der dog helt sikkert være en masse at hente på ’The Mountain’.