Hygge i filantropiens hellige navn

helping-hands_1200

Et akustisk Metallica rammer både plet og langt forbi i velgørenhedens tjeneste på ’Helping Hands…’, hvis billede af bandet som mennesker er vigtigere end dens musikalske fodaftryk.

Kunstner
Titel
Helping Hands...Live & Acoustic at the Masonic
Dato
01-02-2019
Genre
Trackliste
1. Disposable Heroes
2. When a Blind Man Cries
3. The Unforgiven
4. Please Don't Judas Me
5. Turn the Page
6. Bleeding Me
7. Veteran of the Psychic Wars
8. Nothing Else Matters
9. All Within My Hands
10. Enter Sandman
11. The Four Horsemen
12. Hardwired
Forfatter
Karakter
3

Det er ikke, fordi Metallica ikke har været gavmilde med liveudgivelserne gennem årene. Denne gang er det dog en noget mere aparte og utraditionel én af slagsen, vi bliver præsenteret for. ’Helping Hands…’ er optaget under Metallicas intimkoncert i San Francisco tilbage i november, hvor overskuddet fra billet- og pladesalg gik ubeskåret til bandets egen velgørende fond, All Within My Hands. Og det giver sig selv, at uanset hvor filantropisk man end må være anlagt, kræver det efterhånden noget specielt og anderledes en blot det sædvanlige Metallica-sæt.

Og netop det er, hvad kvartetten leverer på en aften, hvor bandets sædvanlige line-up suppleres af både keyboards, rige mængder ekstra percussion, mandolin og sågar David Phillips’ pedal steel, der gennem flere af numrene har en fremtrædende rolle. Og lige så vel som den noget utraditionelle instrumentopsætning er også aftenens sætliste, om ikke andet, så i hvert fald anderledes end vanligt.

En noget twanget og western-inspireret udgave af ’Disposable Heroes’ indleder koncerten, inden det første af aftenens fire covernumre, Deep Purples ’When a Blind Man Cries’, understreger, at James Hetfields stemme stadig har det aldeles glimrende, den fremskredne alder til trods. Den efterfølgende ’The Unforgiven’ lyder som sig selv tilsat rigelige mængder steel-strenge, og Nazareth-hyldesten ’Please Don’t Judas Me’ tager prisen som pladens mest ligegyldige nummer.

Og de ligegyldige numre er der desværre lidt for mange af under den 12 numre lange koncert. Endnu to covernumre bliver det til med den tidligere indspillede ’Turn the Page’ samt Blue Öyster Cults ’Veteran of the Psychic Wars’. Og de er strengt taget unødvendige. Metallica har så imponerende et bagkatalog af sange, hvoraf mange kunne have været spændende at høre i nytænkte akustiske versioner. Et glimrende eksempel er ’Bleeding Me’, der oprindeligt er en parentes fra de spage Load-år, men på ’Helping Hands…’ fremstår som pladens højdepunkt. Samtidig kunne man måske godt have undværet en ’Nothing Else Matters’, der alt andet lige lyder mere eller mindre som den plejer, samt ’Enter Sandman’, som meget få mennesker på kloden vel efterhånden trænger til bare lige at høre én gang til.

Glemmer man et øjeblik det lidt sløje sangvalg, fuldendt af den ligegyldige ’All Within My Hands’ og halvt spillede country-dunstende udgaver af ’The Four Horsemen’ og ’Hardwired’, er ’Helping Hands…’ trods alt stadig en hæderlig live-udgivelse, da den er tilpas utraditionel efter Metallica-standarder. James Hetfield er i højt humør, sludrer og snakker med det råbende og hujende fåtallige publikum, joker med trommeslager Ulrich og giver sig hundrede procent i rollen som hyggeonkel, der mest af alt er mødt op for at have en behagelig og vennesæl aften med bandkolleger og fans. Det er langt fra den sædvanligt thrashende frontmand og giver et billede af et band, der ønsker at skabe en ny og anderledes oplevelse for deres fans, alt sammen i filantropiens hellige navn.

’Helping Hands…’ er musikalsk en fint spillet, men halvkedelig udgivelse, men som tidsbillede tegner den et billede af et voksent og omsorgsfuldt Metallica, der giver tilbage til den musikverden, der selv har givet dem så meget. Og det er den værdi, ’Helping Hands…’ primært udgør.