Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fodfæstet svinder

Populær
Updated
Fodfæstet svinder

Misþyrmings debut er en rasende intenst black metal-udgivelse, der hiver lytteren ned i en kværnende malstrøm. Det er ikke for sarte øren. Og det er en af de plader, der bærer genren fremad.

Kunstner
Titel
Söngvar elds og óreiðu
Dato
02-02-2015
Trackliste
1. Söngur heiftar 04:54
2. ...af þjáningu og þrá 04:16
3. Endalokasálmar 05:29
4. Frostauðn 04:25
5. Er haustið ber að garði 02:29
6. Friðþæging blýþungra hjartna 06:49
7. Söngur uppljómunar 03:56
8. Ég byggði dyr í eyðimörkinni 07:34
9. Stjörnuþoka 03:22
Forfatter
Karakter
4

Det er sjældent, at man ramler ind i så fortættet og intenst et lydbillede, som islandske Misþyrmings debut, 'Söngvar elds og óreiðu', har. Det har givet bandet en del forståelige sammenligninger med franske Deathspell Omega, der også excellerer i et frenetisk univers, hvor de forvredne, dissonante riff skaber en stemning, der er så tæt på ægte, transcendental ondskab, som man må formode, at black metal kan komme. Det er lige, før man – igen lidt som i tilfældet Deathspell Omega – ikke kan finde fodfæste eller holdepunkt i hvirvelvinden, men blot må lade sig hive magtesløst med ind i riffstormen. Det er black metal taget til next level.

Men ved gentagne gennemlytninger åbner albummet sig og viser et fint, melodisk leadarbejde som modvægt til de hvirvlende riff. Der er tænkt på og arbejdet med arrangementerne på albummet, der afslører nye detaljer for hver gennemlytning. Under det hele ligger dark ambient-lydlandskaber og rumler og bidrager til den fortættede stemning; når de bryder frem, virker de som små åndehuller – lige indtil også de viser sig som forvredne, og åndehullerne bliver til et giftgasangreb på lytterens sanseapparat. Det er så fortættet, at det ville blive klaustrofobisk, hvis ikke det netop var leadguitarens melodier, og når densiteten afløses af energiske, majestætiske passager som i 'Söngur uppljómunar'.

Albummet er med til at bære genren videre, og for et debutalbum er det usædvanligt imponerende. Hvis ikke det var et debutalbum, ville det bære et eller andet bands karrierehøjdepunkt. Det får fodfæstet til at svinde under lytteren.