Savner fordums mystik
Mörk Gryning er tilbage, og det er hverken helt skidt eller bragende fantastisk. Der er gode takter og en produktion, som måske kunne have gjort mere for at gøre de mindre gode takter spændende alligevel.
Fältherren
Existence in a Dream
Infernal
A Glimpse of the Sky
Hinsides
The Night
Sleeping in the Embers
For Those Departed
Without Crown
Black Spirit
On the Elysian Fields
'Hinsides Vrede' er en slags comeback-album for svenske Mörk Gryning. I arkivet her på sitet vil man se, at vi rent faktisk har nået at anmelde bandets to sidste album, inden bandet trakt stikket i 2005. Selvom anmeldelsen af den dengang foreløbigt sidste skive begræder bandets beslutning om at stoppe, så er det nu heller ikke, fordi vor anmelder valgte at kvittere med andet end en mellemkarakter. For selvom Mörk Gryning havde en dedikeret fanskare, så kom bandet aldrig rigtigt videre, da de skulle leve op til debutskiven, som fik stor succes og havde en ungdommelig energi, råhed og melodisk tæft. Den er en klassiker.
Man forsøgte at justere lidt på stilen undervejs, måske for at holde den kreative flamme i live og ikke bare udgive gentagelser, men måske også fordi det stod klart, at det ville være for stor en opgave at leve op til et både succesfuldt, men også kultdyrket album.
Mörk Gryning fandt vej til vores top 5 med emnet svenske black metal-klassikere, og her har Daniel Pilgaard beskrevet problematiken for bandet ganske rammende:
"Debutalbummet fra duoen Draakh Kimera og Goth Gordon, der med dette konceptalbum om et langt antikristent eventyr satte en overbevisende standard for, hvor mørkt og melodisk black metal kunne være. Det starter med en storslået episk intro, drager ud i en suveræn musikalsk rejse og slutter en halv time senere med tekstens sidste sætning ”Jag är död!”. Forrygende og fejlfrit album, som var så stærkt, at bandet aldrig formåede at leve op til dette niveau og tog konsekvensen af dette og gik i opløsning i 2005."
God produktion. Forkert produktion
Med 'Hinsides Vrede' er Mörk Gryning tilbage. Indspillet i Wing Studios, som måske nok er lidt mindre kendt end debuten, der blev indspillet i Unisound ved Dan Swanö, eller de to efterfølgende skiver, som blev indspillet i henholdsvis Sunlight Studio og Grieghallen. Valget af Wing Studios og producer Sverker Widgren har givet Mörk Gryning en veldefineret og klar produktion – på godt og ondt. Når det hele står knivskarpt, så opnås ikke den samme mystik og råhed, som debuten for eksempel besad. Til gengæld: når et riff eller et arrangement så er godt, så er det også pokkers godt på 'Hinsides Vrede'. Man kan selvfølgelig spørge, hvad skulle der have været gjort i stedet. For et forsøg på en kopi af en 90'erne produktion ville heller ikke have fået ros.
Det er altid spændende med comeback-album: hvor et band vil tage fat. Det lyder, som om Draakh Kimera og Goth Gordon har valgt for en del af albummet at ramme tættest på dét, som de fleste nok forbinder med Mörk Gryning. Nemlig 'Tusen År Har Gått...'. Bandets tilbagevenden blev da også initieret af jubilæumsshows i 2017 for netop dén plade, så det er ikke så sært igen. De to makkere har desuden inkluderet Avathar, der var med i bandet i nogle år, og medvirker på bandets 3. album.
Gode sange og mindre gode sange
Med et afsæt i den klassiske debut betyder det, at 'Hinsides Vrede' naturligvis er voldsomt melodisk. Det går stadig over stok og sten på et nummer som 'Fältherren', mens 'Infernal' har det store, catchy, stemningsskabende riff med sig, som man kendte det fra bandets tidligste bedrifter, ligesom der er et hook i omkvædet. 'Black Spirit' er storladen med smukt kor i et arrangement og produktion, der lyder som snydt ud af næsen på en slut-90'er-Waldemar Sorychta-produktion for Century Media (Sentenced, Samael, Lacuna Coil m.fl.). Det meste af sangmaterialet foregår balanceret imellem black metallen og en åben grænse til dødsmetallens land, og uanset hvor der plukkes, følger melodierne.
Det er dog ikke kun spændende numre på den forholdsvis korte skive på godt 35 minutter. 'A Glimpse in the Sky' søger mod vikingemetallen med en lidt søgt dansabel rytme, hvor man dog slipper for et gjaldende "hey" og lyden af ølkrus eller sværd, der slås sammen. Men man hører dem næsten i hovedet, når klichéerne ramler sammen i det nummer. Sangen er ment som en kærlig hilsen til Bathory, men bryder så at sige rytmen på albummet. 'Sleeping in the Embers' er som et uinspireret møde mellem nyere Immortal og Hypocrisy.
Det er ikke, fordi de nævnte mindre spændende numre falder helt igennem, slet ikke, men da de gode takter ikke for alvor brænder igennem til at redde pladen tættere på storhed, så føles det sammenlagte resultat lidt jævnt. Håndværket er fint, og der er også sange til sætlisten, men det vil stadig være sangene fra debuten, man vil håbe på, hvis man ser Mörk Gryning live. Blandt de tolv sange fås en ambient intro og tre guitar- eller klavermellemspil. De er sådan set ganske glimrende, men er også med til, at den samlede spilletid af reelle numre er ret kort, og da halvdelen heraf som nævnt ikke er vildt spændende, så går det, som det går.