Middelmådigheden venter os alle
Med store evner følger stort ansvar. Så når Nile udsender en anstændig, men ikke prangende, plade på gaden, så kunne man godt ønske sig mere.
2. Chapter for Not Being Hung Upside Down on a Stake in the Underworld and Made to Eat Feces by the Four Apes
3. To Strike with Secret Fang
4. Naqada II Enter the Golden Age
5. The Pentagrammathion of Nephren-Ka
6. Overlords of the Black Earth
7. Under the Curse of the One God
8. Doctrine of Last Things
9. True Gods of the Desert
10. The Underworld Awaits Us All
11. Lament for the Destruction of Time
Nile udsender med 'The Underworld Awaits Us All' deres 10. studieplade og den gør hverken nogen fortræd, henrykker eller skuffer fælt. Det er bare Nile, der gør det, Nile gør.
Og heri har vi nok problemet med med 'The Underworld Awaits Us All'. Som lytter forventer man mere. Det her er bandet, der var en medvirkende faktor i at genoplive genren dødsmetal i slutningen af halvfemserne. Da de udgiver debutpladen 'Amongst the Catacombs of Nephren-Ka' i 1998 er det hvad man på nudansk vil kalde en 'gamechanger'. Nile gør noget helt andet, end man har været vant til fra Florida og Göteborg, og brugen af egyptisk tematik i såvel kunstnerisk udtryk, tekster og instrumentering gør, at der drejes hoveder.
Det bliver kun forstærket med 'Black Seeds of Vengeance' fra 2000, hvor der er skruet op for alt det gode på debutpladen, og den bliver et decideret gennembrud, der i den grad sender Nile på radaren hos alle, der hører dødsmetal. Nuvel, det breakdown, der er i slutningen af titelnummeret, hvor der brøles "Black Seeds of Vengeance!" er ikke helt på niveau med Machine Heads 'Davidian' eller Panteras 'Domination', men dog stadig et af dødsmetalgenrens nok tungeste breakdowns.
Så med fare for at stjæle ordsprog fra Marvel og Spiderman-universet, så følger der altså et stort ansvar med, når man har store evner. Det har Nile haft. Og ikke kun på de to første plader. Men det er som om tabet af guitarist Dallas Toler-Wade tilbage i 2017 stadig kan mærkes.
For pladen 'Vile Nilotic Rites' fra 2019 er ikke deres bedste. Slet ikke. Og her fem år senere er spørgsmålet så, om Nile har fundet en vej ud af den ørkenvandring, den forrige plade var.
Det har de, trods alt.
'The Underworld Awaits Us All' er noget bedre. Lige fra start kan man høre en god produktion, og der er klassisk Nile buldrende ud mod lytteren. Der er endda en sangtitel så lang, at det er lige før det bliver for meget. Men nu er det Nile, så de slipper. Ikke mindst fordi sangtitlen jo nærmest er en historie (host, kapitel!) i sig selv, og heldigvis har de også lavet en musikvideo til netop dette nummer.
'Chapter for Not Being Hung Upside Down on a Stake in the Underworld and Made to Eat Feces by the Four Apes'
Så kan man ellers gå på opdagelse i den egyptiske mytologi om bavianerne, der skulle være endog særdeles aggressive, spiser indvolde og tarme, og med en libido, der i disse spalter gør, at vi henviser til at læse teksterne selv i stedet for at forvandle anmeldelsen til et kapitel taget fra de grå sider.
Niles musik er nemlig ved at blive lidt gråhåret. 'The Underworld Awaits Us All' mangler de der sange, der tidligere har gjort Nile så gode. Nok er der et ganske udmærket kor her og der og de velkendte elementer, der giver musikken dens særpræg, men det opvejer ikke det uomtvistelige faktum, at pladen mangler det sidste i at være rigtig god.
Det er derimod bare en jævn omgang dødsmetal som kun Nile kan lave den. De har bare tidligere kunnet lave den bedre, og derfor ender en, på papyrusset, god plade med at blive jævn og forglemmelig. Guitarist, forsanger og sangskriver Karl Sanders gør det dog stadig udmærket, og makkeren George Kollias er ligeledes stadig stærk bag trommesættet.
Men hvor det makkerpar tidligere også har været rigtig skarpe i sangskrivningen, synes der at mangle lidt. Derfor ender 'The Underworld Awaits Us All' med at blive en blød mellemvare.