Overgearet virvar

Overgearet virvar

One Machine har så umådeligt travlt, at det bliver for meget på deres anden udgivelse.

Kunstner
Titel
The Final Cull
Dato
18-09-2015
Trackliste
1. Forewarning
2. The Final Cull
3. Summoning Of The Soul
4. Screaming For Light
5. The Grand Design
6. New Motive Power
7. Ashes In The Sky
8. Born From This Hate
9. Welcome To The World
Forfatter
Karakter
2

One Machine fik en del opmærksomhed herhjemme, da de fik den tidligere Mercenary-frontmand Mikkel Sandager og Thomas O’Beast Kofoed fra blandt andet Mnemic med i forbindelse med udgivelsen af debuten, men efter meget få koncerter forsvandt Sandager igen fra line-up'en, og Kofoed holdt ikke meget længere.
Nu er One Machine, der styres af det tidligere Nevermore og Testament-medlem Steve Smyth, så tilbage med toeren, ’The Final Cull’ – et hektisk rifferama.

Man kan tydeligt mærke, at det er en guitarist, som er hovedmanden bag projektet, for det er strengeinstrumenter, som i den grad styrer showet. Midt i en tour de force af lede og effektive riff er der ikke plads til mange store vokaler. Det buldrer aggressivt i alle retninger, og man bliver helt lettet, når et nummer som ’Summoning of Soul’ for en stund skruer tempoet ned og giver et tiltrængt åndehul.

Det føles, som om One Machine hele tiden vil det hele og helst skal kaste om sig med avancerede riff i et voldsomt virvar af vret heavy metal med et lille stænk af amerikansk power metal, der, modsat den europæiske afart, ikke bryder sig om store melodier.  Ikke fordi bandet på nogen måde bør kaste sig ud noget storladent, men det ville være tiltrængt med noget, der mindede om lidt catchy vokal og ditto vokalmelodier – Chris Hawkins bag mikrofonen kender tilsyneladende kun to udtryk, når han pisker af sted på den onde klinge: hidsig og meget hidsig.

Der er derfor på en gang noget fascinerende og trættende over ’The Final Cull’. Det kunne være et meget bedre album med færre ambitioner om konstant at være på med hjertet pumpende helt oppe i halsen, men når selv passagerne med ren lyd skal serveres med knyttede næver, bliver slutresultatet mere hektisk forvirrende end intenst vedkommende.