Råddent efterår

Populær
Råddent efterår

Dansk doomtrio albumdebuterer med en flot symfoni for døden, der dog aldrig helt hæver sig over bunken af tidens mange doombands. 

Kunstner
Titel
Carrion
Dato
12-10-2015
Genre
Trackliste
1. Carrion
Karakter
3

Efteråret er flot i alle dets spraglede farver. Men det er også den levende død, som lige pludselig omgiver os, symboliseret til overflod for alle ved de visne blade, der falder til jorden. Om det har været i tankerne hos Recitation, da de planlagde udgivelsen af deres debutalbum, skal være usagt, men det er intet mindre end lyden af døden, som den danske trio disker op med.

Eller nærmere sagt selve forrådnelsesprocessen. Således består albummet blot af det 27 minutter lange titelnummer 'Carrion', som er den engelske betegnelse for et ådsel – et dyrelig, der er i færd med at rådne op.

På mange måder noget af en mission, som Recitation har begivet sig ud på. Og som de heldigvis kommer nogenlunde uskadt igennem, selvom det kan være svært at komme i den helt rigtige stemning til at modtage bandets forbavsende tunge og sløve doom metal, der folder sig ud som en slags growlende High on Fire på en overdosis ketamin med underspillede, mægtige riff, der nænsomt ruller rundt i flapperne på en siddende Matt Pikes mave.

Doom metallen er vækket

Det hele starter ud med hvinende guitarlyde, der sætter ind lige efter døden og varsler den grummeste af alle skæbner; at opleve sit eget korpus gå i fordærvelse. Og her kunne man selvfølgelig godt argumentere for, at stort set al doom metal tager udgangspunkt i dødens ultimative grusomheder, men også dens smukke sider. Sidstnævnte er det dog i Recitations tilfælde overladt til lytteren at fantasere om, for i musikkens findes kun de mest beskidte sider, som aldrig udvikler sig til noget godartet. Og det ville måske også have været lige lovlig frisk at gøre et nummer om at rådne op bare en lille smule optimistisk i sit udtryk.

Doom metallen har de seneste år rejst sig fra sin egen slumren oven på utallige livstruende sug i bongen og har især med bands som førnævnte High on Fire, Pallbearer og YOB bevist sig selv som en holdbar løsning på at komme mange af livets dæmoner til livs ved skabelsen af usandsynligt tunge og imponerende lyd-ekskursioner igennem uendeligt mørke landskaber.

En tendens, Recitation på ingen måde forsøger at ændre, men i stedet på sin vis vælger at overgøre en smule på 'Carrion'. Et nummer, der bedst opleves på en afskyelig dag, hvor håbløsheden tårner sig op, og tanken om døden manifesterer sig som et velkomment paradis. Men er man ikke i dét humør, så efterlader bandet i virkeligheden få memorable riffs. De er så til gengæld også virkelig gode og bliver spillet helt ud i løbet af det lange dødsridt.

{

">
}