Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Brutale blandinger med blandet succes

Populær
Updated
Brutale blandinger med blandet succes

Amerikanske Rivers of Nihil leverer på den Eric Rutan-producerede debut en omgang moderne ekstrem metal, som trods en steril produktion og mangel på en rød tråd svarer igen med en håndfuld stærke numre.

Titel
The Concious Seed of Light
Dato
14-10-2013
Distributør
Karakter
3

Musikken på 'Concious Seed of Light' ønsker at fremstå som en art dødsmetal med tekniske elementer og en tæt, mørk stemning. Referencer til andre bands nævnes anmeldereksemplarets medfølgende skrivelse i form af bands som Decapitated, Gojira, Spawn of Possession og Morbid Angel. Og det rammer egentlig ikke så langt ved siden af. Men Rivers of Nihil savner på dette punkt i karrieren, der startede i 2009, begrænsningens kunst, da flere af numrene synes at ville for meget på én gang, så overblikket over numrene hurtigt tabes for lytteren.

Og det er synd, for produktionen lader virkelig energien komme frem, så det virkelig rykker, når det rykker. Alligevel virker lyden samtidig en anelse steril, så de stemningsfulde elementer ikke tilstrækkeligt udnytter den dynamik, der kunne skabes i mødet mellem det melodiske ,stemningsfulde og det hurtige.

Stilforvirring

Gojira-referencerne er måske langt fra i forhold til franskmændenes nærmest signatur-agtige riffs, men man kan godt fornemme, at amerikanerne her gerne vil mestre samme sans for god sangopbygning og få vidt forskellige elementer til at hænge sammen. Rivers of Nihil kommer dog ikke helt i mål, og virker i stedet lettere stilforvirrede flere steder.

Den mere rene dødsmetal-del fungerer ganske fornuftigt. Dels er der det udmærkede growl, som godt kan have lidt Vader-stil over sig, når ordene får lov at hænge, og growlet rammer dybt. Specielt det tunge 'Soil and Seed' kunne godt have været lånt fra noget af Vaders bedre materiale fra nyere tid.

Rivers of Nihil slipper som helhed godt fra albummet, der har en masse fine detaljer og stærke riffs. Men det er kun omtrent halvdelen af albummets numre, som formår skille sig ordentligt ud, og hvor de ret forskellige elementer i sangene er bundet sammen på en måde, så det giver god mening og huskes. De numre er til gengæld også rigtigt stærke, hør fx 'Rain Eater', 'Soil and Seed' eller 'Central Antheneum'.