Rockens rebelske skulderklap
Populær
Roadburn-aktuelle Christian Mistress er det uoriginale bekendtskab værd. Deres andet fuldlængdeudspil, 'Possession', er sexet, semiokkult 80’er-metal tilsat masser af langtidsholdbare riffs.
2. Pentagram and Crucifix
3. Conviction
4. The Way Beyond
5. Possession
6. Black to Gold
7. There is Nowhere
8. Haunted Hunted
9. All Abandon
Nogle gange skal man åbenbart bare skide på det. Christian Mistress er en kvintet fra Olympia, Washington, og de synes at have succes med netop dét. De trykker den af i ordets bedste forstand og gør det med sikker, uoriginal overbevisning.
I bandets rockverden, der hovedsagligt består af melodiøse riffs og en supersprød kvindevokal, er det nemlig ikke den musikalske egensignatur, der fænger lytteren. Er det originalitet, man leder efter, så er der faktisk ikke meget at komme efter hos Christian Mistress overhovedet. Men de kan heldigivs meget andet.
Britisk i udtrykket
Hvis man forestiller sig lyden af NWOBHM tilsat dét, vi kan vælge at kalde for en kombineret Thin Lizzy/Judas Priest-spade, og parrer man det med en slags tør, småsexet, feminin vokaludgave af Wino, så forestiller man sig omtrent lyden af Christian Mistress. De hører uden tvivl hjemme på retrohylden side om side med blandt andre Saviours og The Sword, men de er alligevel noget mere britiske i udtrykket, til trods for at de altså også er fra den anden side af Atlanten. Produktionen er mere ren-80'er hos Christian Mistress, end den eksempelvis er hos de to andre bands, mens den samtidig er lige så lækker med sin analoglyd.
Der er masser af stærke numre på pladen. Der er rigeligt med vugge-vugge-dobbelt-flying-v-rock på skæringen, 'The Way Beyond', mens titelnummerets mørke okkultstemning har en snert af Blood Ceremony over sig. Mange af numrene er måske egentlig mere hard rock, end det er metal, for dansevenligheden i det hele er ikke til at tage fejl af. Det er den slags musik, som man har på fornemmelsen ville forene lyttere med flere forskellige musikpræferencer. Christian Mistress favner utrolig bredt.
Dynamisk præstation
Trommeslager Ruben Storey må fremhæves. Han gør et fantastisk job hele pladen igennem. Storey formår at spille med et lethed, der veksler utrolig bredt. Mens han på det fantastiske nummer, 'Haunted Hunted' spiller med en 70'er-tilbagelænethed, spiller han med en anderledes 80'er-frenetisk stil på pladens afsluttende nummer, 'All Abandon'. Pladen igennem er hans spil på én gang kælent og bastant, og sammen med Christine Davis' vokal er det i høj grad Storey, der giver pladens dens dynamik.
Det er på ingen måde den såkaldte dybe musikalske tallerken, de har opfundet, men Christian Mistress har succes, med det, de gør. De spiller med metalglæden uden på denimvesten, og de skulderklap, de giver til alle deres forbilleder i Iron Maiden, Diamond Head, Motörhead med flere, de skulderklap preller af på dem selv i den forstand, at der altså er en voldsom vilje på samtlige af pladens ni numre.
'Possession' er et rigtig godt album, der bør tale til mange. Go buy.
Christian Mistress spiller på årets Roadburn Festival i Tilburg, som Devilution besøger for andet år i træk. Vi forsøger selvfølgelig at komme ind og høre dem dernede, men taget festivalens ret vilde program i betragtning så vides det endnu ikke med sikkerhed, om vi rent faktisk også når det.