House of Franco #13

Franco anmelder i denne uge københavnske Sinister Creations debutkoncert i Helsingør, og så kommer månedens NWOBHM-klassiker fra selveste Tank.

18. Marts: Crusaders of Love + Jarlen and His Dreamers + Sinster Creation @ Elværket, Helsingør.

Det er altid en speciel oplevelse at se en debutoptræden fra et nyt band. Jeg havde før koncerten hørt et råt øver-demobånd med Amager-baserede Sinister Creation, som sangeren Martin (tidligere sanger i K-Town hardcore-heltene Ripping Headache) var så venlig at give mig for et par uger siden. Det var med stor lettelse, at se bandet leve mere end op til numrene på CD-R'en på en scene. Inspirationen fra 70'er-bands som Pentagram og Black Sabbath blandet med tidlig 80-er-metal som Witchfinder General og Trouble skinnede tydeligt igennem de ultratunge energiudladninger på gulvet i Elværket. 

Det var en fornøjelse at se, at alle i kvartetten gav alt, hvad de havde i sig. Fra Runes onde doom riffs, Lars' pumpende bas til tromme monsteret Carl. Martin kørte den okkulte giallo-stil med en sort turtleneck og sorte læderhandsker, der sikkert havde kvalt nogle fotomodeller før koncerten.

Hans vokal var sovset ind i delay, reverb og ekko, hvad der passende deres doom metal perfekt og gav Sinister Creation en lækker Electric Wizard-vibe. Absolut et af de mest imponerende debut shows jeg har set med et dansk band, trods lyden var langt fra optimal. Sætliste; 'Hyborea', 'Celestial Baby', 'Bibo Lucifero', 'Forgotten Watchtower', 'Olgoi-Khorhoi', 'Red Night', 'Traitor of Your Own Code'. De næste Sinister Creation-shows er torsdag på Bakken i Kødbyen og den 9. april på Loppen.

Jeg har set Jarlen and His Dreamers før, som er projekt med Magnus og Ebbe fra De Høje Hæle. Et ganske udmærket band, dog var blues rock røvballe faktoren lige lovlig høj for mig. Jeg foretrækker klart de mere originale De Høje Hæle. Franske Crusaders of Love har jeg også set før, blandt andet til Gonerfest i Memphis. Her blev der også kørt lidt røvballestil med deres powerpop/garagepunk, som ikke rigtigt skiller sig ud i genren. Til gengæld var deres bassist overjordisk lækker.

Alt i alt en fin aften og fordrukken nat (gik først i seng kl. 9 næste dag), hvor Sinister Creation stjal alt. Det bliver spændende at se, hvordan Amager bandet udvikler sig i fremtiden. Fundamentet i det hedenske kompas er i hvert fald 100% i orden med deres eminente bong-metal, der adskiller sig lidt fra andre danske tung metal bands som Moonless, Rising og Double Space. Lasse Jensen spillede i øvrigt et herligt banjo sæt med sine syge sange på handicaptoilettet.


MÅNEDENS NEW WAVE OF BRITISH HEAVY METAL KLASSIKER:



Tank: 'Filth Hounds of Hades' (1982. Kamaflage Records)

Før sanger/bassist Algy Ward dannede Tank, havde han været i legendariske punkbands som The Saints og The Damned. Et imponerende CV som sikkert fangede hans gode ven Lemmys opmærksomhed, da Algy ledte efter en pladekontrakt til Tanks debutalbum. Lemmy ikke bare hjalp bandet med at få udgivet skiven på Kamaflage Records, men han fik også sin guitarist, "Fast" Eddie Clarke, til at producere 'Filth Hounds of Hades'.

Man kan tydeligt høre at Tank er meget inspireret af Motörhead, og kombineret med Algys punkrock fortid og rå manderøst, gav det bandet en stærk identitet på NWOBHM-scenen. 'Filth Hounds of Hades' var i 1982 en af de mest beskidte og aggressive metal udgivelser i England. De tre glubske frådende køtere på album-coveret mere end antyder, at Tank ikke er et band som var fanget i 70'ernes blues-baserede hardrock.

Pladen lægger ud med et primalt Zulu stamme-krigs inferno af trommer og chants, der eksploderer i 'Shellshock', en hurtig brutal sag. 'Struck by Lightning' og 'Turn Your Head Around' følger i samme nådeløse næsten proto-thrash-metal stil. Albummet har flere herlige "øl anthems" som eksempelvis 'Blood, Guts & Beer' (What’s…in…side…me? BLOOD, GUTS, AND BEER!), 'Stormtrooper' og Algys kyniske kommentar til kærlighed i 'That’s What Dreams Are Made Of'; Love is like draggin’ yer balls across barb wire. Manden er åbenbart ikke den store romantiker.



Algy Ward er lige som Lemmy og Motörhead stærkt fascineret af krig som i 'Heavy Artillery' (These are your orders, you must obey!). Albummet indeholder ingen hekse, troldmænd eller dæmoner, kun hymner til øl, fisse og krig iklædt slidte læderjakker og jeans. Den bundsolide efterfølger 'Power of the Hunter' kører heldigvis i samme brutale stil. Kan varmt anbefales. Med 'This Means War'-LP’en tager Tank krigs-fascinationen op i det røde felt. Mig bekendt er dette den eneste pro-Falklands krig koncept-album, der nogensinde er udgivet! Jeg tvivler stærkt på, at Crass og andre anarkist/veganer/crust-punkbands har været store fans af Tank! 

Jeg var heldig at se Tank live en enkelt gang, da de var support til, ja du gættede rigtigt, Motörhead i 1985, hvor de selvfølgelig leverede varen. 'Filth Hounds of Hades' er en klassiker og et must for enhver seriøs headbanger, og et fornemt eksempel på proto-thrash metal. Lur mig ikke om Metallica, Exodus og Slayer har spillet disse 10 numre utallige gange i deres øvelokaler.

Næste måneds NWOBHM klassisker; Angel Witchs debut album.