Når mørket danser
Siiickbrain rammer et kreativt højdepunkt på 'Houndstooth', hvor genregrænser udviskes til fordel for et mørkt, dragende og overraskende sammenhængende lydunivers.
PALO SANTO
CONTROL
FLESH
FILTHY
DELICATE
I LIKE
MURKY WATER
I WOKE UP ALIVE
HER
LOSER
DIRTY LAUNDRY
FAWN
Den amerikanske kunstner Siiickbrain, med det mere normale, borgerlige navn Caroline Miner Smith, har gennem de seneste år etableret sig som en af de mere interessante kunstnere på den alternative scene. Det har medført et hav af singler, samarbejder og en enkelt fuldlængdeudgivelse, ’My Masochistic Mind’ (2023). Gennemgående har hendes musik været svær at kategorisere, da hun ubesværet bevæger sig mellem alternativ metal, elektronisk pop, hiphop, industrial og hyperpop. Med ’Houndstooth’ fremstår hun og musikken dog mere målrettet. Albummet føles som kulminationen på en kunstnerisk udvikling, hvor de mange forskellige inspirationskilder smelter sammen til et personligt og typisk overbevisende udtryk.
Det har så resulteret i en plade, der er enormt alsidig i sit udtryk. Albummet bevæger sig ubesværet mellem industrielle beats, trap-rytmer, skæve, elektroniske teksturer og mere melodiske popstrukturer. Alligevel virker pladen aldrig fragmenteret. Tværtimod er der en rød tråd gennem de 13 numre, som gør, at de mange stilistiske skift føles naturlige frem for forcerede.
Som lytter oplever man en konstant bevægelse, hvor sangene udvikler sig undervejs og sjældent nøjes med at præsentere én idé. Samtidig formår Siiickbrain at balancere det umiddelbart fængende med det mere eksperimenterende. Fint eksemplificeret i den nærmest irriterende albumåbner ’PALO SANTO’.
Lyrisk kredser ’Houndstooth’ om selvdestruktion, afhængighed, psykisk uro, identitet og magtforhold i relationer. Det er ikke ligefrem lette emner, men Siiickbrain undgår klichéerne ved at skrive med en direkte og ofte konfronterende ærlighed – afspejlet i musikken.
Det er netop her, albummet finder sin mest interessante kvalitet. Flere af sangene er bygget op omkring pulserende, elektroniske grooves, dansable rytmer eller næsten poppede hooks, mens teksterne samtidig kredser om smerte, vrede og følelsesmæssigt kaos – som den dragende ’CONTROL’. Musikken inviterer lytteren ind med energi og umiddelbarhed, mens teksterne afslører et langt mere komplekst og mørkt følelsesliv under overfladen.
Denne dobbelte effekt forstærkes af Siiickbrains vokalpræstation. Hun bevæger sig ubesværet mellem kølig distance, hviskende sårbarhed og mere aggressive udbrud. Det giver sangene dynamik og understøtter albummets gennemgående tema om konflikter mellem kontrol og kaos, styrke og skrøbelighed. Når Siiickbrain indlevende hviske-rapper ”Draw a bloodbath for a filthy motherfucker / Watch my eyes roll back when I pull up to the function” på ’FILTHY’, slår det hårdere end hos de fleste mumle-rappere.
’Houndstooth’ er kort sagt en interessant og ambitiøs udgivelse, der demonstrerer Siiickbrains evne til at forene vidt forskellige genrer i et personligt udtryk. Men hvor albummet imponerer med sin lydside og sine idéer, er sangmaterialet ikke konsekvent stærkt nok til at løfte helheden helt i mål. Til tider efterlader pladen et større indtryk af stemning end af egentlig substans, mens udgivelsen sandsynligvis stod stærkere, havde man finkæmmet og frasorteret 2-3 kompositoner. Det sagt, afrunder den eminente, beattunge ’FAWN’ og cementerer i samme moment, at ’Houndstooth’ er en spændende anden fuldlængdeudgivelse, men også en plade, der efterlader følelsen af, at Siiickbrains potentiale endnu ikke er fuldt indfriet.