Den simple perfektion

Tolderne

Med et fast greb om dolken farer Smertegrænsens Toldere ud over stepperne og beviser, at kvalitet altid vil overstråle kvantitet.

Titel
Blod, Sved & Sæd
Dato
24-02-2020
Trackliste
1. Dumflade Selvskade
2. Mine Unger
3. Gift
4. Ka' Ik' Få Luft
5. Vinderstilen
6. The Minds of 99
7. Selvkontrol
8. Piller
9. Løgn
10. Blod, Sved & Sæd
Forfatter
Karakter
5

Hardcoren er vel en af de subgenrer, der i de senere år har haft allerbedst kår i Danmark. Som dødsmetallen i 90'erne (og nærmest lige siden) er hardcore en populær genre at kaste sig ud i at fortolke herhjemme, og prisværdigt er det, at så mange danske bands formår at trække genren i snart sagt lige så mange forskellige retninger, som der er bands. Lifesick tilsætter en mørk og bister thrash, We Are Among Storms og LLNN bygger videre på arven fra kaotiske og uforudsigelige The Psyke Project, UxDxS er ren kaos og grind, Hiraki spæder den op med så meget drone, noise og post-, at den nærmest er uigenkendelig, Eyes og Hexis gør den blæksort og kaotisk, Demersal og Regarding Ambiguity tager det udtryk og tilsætter screamo, Nyt Liv og Parasight groover dansksproget, og mange andre kunne sikkert nævnes og føler sig, mere eller mindre med rette, forbigået.

Og så er der Smertegrænsens Toldere. Et af de mere voksne navne i gamet, der med en relativt kort levetid dog stadig indeholder medlemmer med baggrund i Hatesphere, Barcode, Cola Freaks, T.O.R.N. og mange flere. Det er folk, der har meritterne i orden og ved, hvad de laver. Og det er en kvartet, der er forbandet kompromisløse omkring deres fremtoning og slutprodukt.

Selv om bandet på fire et halvt år blot har udgivet en 7”, en single og en split og desuden ikke har spillet oftere live end den lejlighedsvise 20 minutters hardcore-eksplosion hist og her, er det et band, der står respekt om. Det skyldes selvfølgelig, at det er kompetente herrer med mangt og meget på CV'et. Men det skyldes i lige så høj grad, at bandets version af den mere traditionelle hardcore med både rigelig fart og groove inkluderet er så veludført, at man ikke kan tillade sig andet.

Og nu lander bandets første 12” så. Og den rykker ved intet af det ovennævnte. For der er ikke en finger at sætte på den. Det er voldsomt at kalde en udgivelse med en effektiv spilletid på 8 minutter og 28 sekunder for en fuldlængde eller et album, men vælger man at gøre det, er Toldernes 'Blod, Sved & Sæd' et tidligt bud på årets bedste af slagsen, i hvert fald inden for kongerigets grænser.

'Dumflade Selvskade' bringer os det første runde minut ind i pladen med en hidsig fart på, som virker på randen til det hæmningsløse, selv om Smertegrænsens Toldere stadig formår at have en feel og en kontrol over deres eget materiale, der er prisværdig. Selv om det går stærkt, er forbandet vredt og kan synes kaotisk, har man hele tiden følelsen af, at alt foregår lige præcis, som det skal. Bandet har fået en tyngde og en dybde i deres lydproduktion, som virkelig klæder dem, og som får hele pladen til at virke mindre minimalistisk i sin lyd, uden at det går ud over den vidunderligt grimme aggression, som Jacob Bredahls hvinende guitar og Mads Stobberups hæst vrængende, arrige vokaler er garanter for.

Giver ingen fucks, sætter ingen grænser
På 'Mine Unger' sender Smertegrænsens Toldere en sublim fuckfinger af sted til den kulturelle elite, og midterfingerens ligesindede på den anden hånd får lov at blive luftet senere på pladen, hvor der bliver sendt en hilsen til Danmarks mest overvurderede rockband. 'Ka Ik' Få Luft' lyder sine steder, midt i hardcore-suppedasen, som Kvelertak, dengang det var noget, man sagde som en kompliment.

Generelt forbløffes man over, hvor varieret og fuldendt musikken er, ikke mindst i betragtning af den stærkt begrænsede spilletid, bandet har stillet sig selv til rådighed. Der bliver tid til både temposkift, abrupte soli og breakdowns gennem de ti lynsnare skæringer og i pladens episke kvad, den halvandet minut lange 'Selvkontrol', får man endda serveret en snert af solid rock'n'roll midt i ræset. Alt sammen er det eksekveret med en selvsikkerhed og et overskud, de færreste hardcore-bands formår, uanset hvor mange gode ideer, de så måtte have nedfældet på papir.

På trods af den allerede imponerende indsats sætter Smertegrænsens Toldere først for alvor trumfen ind mod slutningen. 'Piller' er indebrændt, smertende, medrivende og massiv, og ubærligt hidsige 'Løgn' er meget tænkeligt det bedste punknummer, Danmark har produceret, siden Halshugs 'Gudsforladt' for godt og vel fem år siden.

Stakåndet sidder lytteren tilbage, mens titelnummerets budska,b ”had din næste, som du hader dig selv”, klinger ud, og Toldernes sublime hardcore-ræs er forbi. Et ræs, hvor vi alle kan føle os som vindere. Smertegrænsens Toldere slår ikke større brød op, end de kan dolke fuldstændig til krummer. Til gengæld ligger hvert stik, hvert hug og hvert angreb timet, præcis som det skal. Hvis man ved, hvad man laver, ved, hvad man vil, og har tilpas tro på egne evner, er otte og et halvt minut tilsyneladende rigeligt til at skabe et fremragende værk. Det er, hvad Smertegrænsens Toldere har gjort.