Kompetent sammensat buffet
Statement fra den københavnske omegn udgav i oktober 2022 bandets fjerde album. Det var bestemt en hæderlig udgivelse, som dog måske ikke lige efterlader et varigt aftryk hos lytteren.
The Reaper
Dreams From The Darkest Side
Sacrifice
Lifeline
Here I Am
Beyond Control
Escaped
Indestructible
Fade Away
Statement begår sig i melodisk hard rock og heavy metal i 80’erstil. Der trækkes på mange inspirationskilder.
Det ene øjeblik får man Def Leppard i ørene, det næste øjeblik Nickelback, og så lidt Måneskin, hvorefter man lige pludselig bliver overrasket af noget, der minder om Metallica og Testament. Og for at vi skal hele paletten rundt, af afsluttes ’Dreams From The Darkest Side’ med balladen ’Fade Away’, som grumt minder om Pink Floyd fra tiden med David Gilmour som chef.
Mest af alt lyder Statement imidlertid som Pretty Maids.
Det stritter altså lidt i alle retninger.
Er man sur kan man derfor med en vis ret hævde, at Statement ikke helt har fundet sin egen stil. Er man mere positiv kan man jo så i stedet være glad, hvis det bare er gode sange, der bliver fyret af på en buffet af et album, hvor der noget for enhver smag.
Og sangene er ikke bestemt ikke helt skæve. For de første er håndværket i orden. Vokalen er måske ikke prangende men heller ikke dårlig og Søren Andersens produktion er fin. Men selv om sangene er velkomponerede og velspillede, mangler der i den grad hitfaktor. Der er nogle udmærkede omkvæd, men det er ikke ørehængere.
Sange, der skiller sig lidt ud, er bl.a. ’The Reaper’, som lyder lidt som en blanding af noget 90’er metal og noget ældgammelt Blue Öyster Cult med sit tunge riff.
En anden sang, der også skiller sig lidt ud fra mainstream Pretty Maids like er sangen ’Indestructible’, hvor Statement tager Testamentskoene på.
Det er lidt sjovt, at det er sange, som glider lidt af på albummets gængse sange, som bandet har valgt at indspille video til. Det samme gælder albummets afsluttende Pink Floyd-lydende ballade ’Fade Away'.
'Dreams From The Darkest Side’ byder måske ikke rigtigt på noget epokegørende nyt eller originalt, men det er en ganske habil udgivelse i en genre, som ikke har så mange danske repræsentanter.