Stålet triumferer
Efter et langt opløb indfriede Steel Inferno i efteråret 2022 deres potentiale med den tredje fuldlænge, den knivskarptskårne Evil Reign.
2. Breakout
3. Siren Of The Air
4. Queen
5. Jaws Of Evil
6. First Strike
7. Dark Tower
8. Caught By Her Web
9. Succubus
10. More Than Meets The Eye
11. Claws Of Death
Af og til har et band brug for en varedeklaration, og så er der dem, som kan nøjes med et navn. Steel Inferno hører til de sidste. De spiller på stålet, som et band der kan have et sværd med på scenen uden at det virker fjollet, og de går infernalsk til sagen i et kaotisk og skramlet parallelunivers, hvor det altid er cirka år 1983.
Københavnske Steel Infernos blanding af thrash og traditionel heavy metal endte på adskillige af Devilutions årslister i 2022 med deres tredje fuldlængde, og at det først skete nu skyldes nok, at udtrykket lige skulle finpudses, og at mikrofonen er givet videre til en ny sanger, som har det rette mix af skinger og snerren, så den buldrende kabale kunne gå op for kvintetten.
Trods det lange opløb lyder ‘Evil Reign’ som et debutalbum på den der måde, som kun nye bands kan gå fuldstændig uimponeret til sangskrivningen og smider riffs på riff på riff ind et virvar af temposkift. Ikke fordi der er grund til at tro, at dette album ikke er gennemtænkt, men det føles som instinktivt skrevet i en spillerus, som en femtenårig ville gøre det, hvis han lige havde lært at flå en guitar hurtigt nok til at lave et Slayer-coverband. Det er sådan et klassisk jeg-føler-mig-sej-når-jeg-hører-denne-musik-album – fordi dem der spiller det må være seje.
Og Steel Inferno taler til din sejhed fra første sekund. Ikke alt muligt besvær med en lang intro, eller noget akustisk lir. Kun et sejt riff, et hurtigt riff, endnu et sejt riff og så en hidsig vokal, der kan gøre klar til råbekoret i omkvæd. Derefter gentages til næste omkvæd, og klar til solo og omkvæd. Slut færdig, og videre til næste sang. Effektivt, simpelt og rigtigt!
Gemt bag den aggressive facade er der dog lidt mere end et sejt navn og nogle hurtige ryk i Steel Inferno, fordi de også giver plads til episke passager i ‘Dark Tower’ og ‘More Than Meets the Eye’, og tør smide en en lang inciterende solo ind ‘Jaws of Evil’ – en sang der måske på overfladen er det hidsige bud på catchy single, men også viser i dybden i kvintettens musik.
Først og fremmest er ’Evil Reign’ dog en opvisning i, hvordan man spiller den ædle metal på en ligefrem og stålsat måde. Lige tilpas klassisk uden at ride på klichéerne, og lige tilpas mytisk uden at blive plat, og så gør det ikke noget, at man ikke flytter genren en eneste millimeter fra udgangspunktet.