Copenhell '23: De gode, de onde og Statement

Copenhell overgår alle forventninger! Blackbraid er booket til årets festival og ledsages af sej heavy fra Steel Inferno, klassisk boogierock fra Billy Gibbons, ikonisk hardcore fra Night Fever og meget mere.

Copenhell slår det fast med syvtommersøm: De læser også Devilution. Det er i hvert fald det indtryk vi får, når vi ser på dagens offentliggørelser. Vi kommer vidt omkring – ganske vidt, endda. Fra de episke og majestætiske bjerge til den københavnske omegn. Dyk ned i det!

Blackbraid

Den nordamerikanske black metal-sensation, der tog verden med storm sidste år, kommer til Danmark. Jon Krieger hviler ikke på laurbærrene, men er i fuld gang med at skrive nyt materiale til en opfølger til den anmelderroste ‘Blackbraid I’. Ud fra reaktionerne på liveoptrædenen i USA, hvor hovedpersonen helliger sig vokaltjansen, er der noget spændende, mørkt og intenst i vente. Lige dele moderne nytænkning og ganske og aldeles klassisk black metal venter os. Vi udnævnte pladen til årets bedste album sidste år, og store dele af redaktionen fik julelys i øjnene af denne offentliggørelse.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

Steel Inferno

Den københavnske kvintet har fået godt vind i sejlene, efter de sidste år udgav deres tredje fuldlængde, ‘Evil Reign’, til bred anerkendelse herhjemme, også på nærværende medie. Deres thrashy, klassiske metal har fået ekstra bid, efter Chris Rostoff har overtaget mikrofonen med et ekstra snerrende bid, der går perfekt i spænd med det banger-venlige materiale, de i mellemtiden har fået skruet sammen. Steel Inferno katalyserer den seje 80er-metal til sin ypperste form anno 2023, så forvent masser af stålskarpe riffs og knytnæver i luften, når de for første gang slår vejen forbi Refshaleøen til sommer.

Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Billy F. Gibbons

Den langskæggede bluesmand fra ZZ Top har hanket op i to af sine venner, trommeslager Matt Sorum, der erstattede Steven Adler i Guns’n’Roses, og Austin Hanks, om hvem man kan sige, at han er alle klicheer, man kan sætte på en rockende blues-type fra down south. Det skal nok blive fedt, hvis man elsker at sidde med en fadbamse og vippe med foden til en musikgenre, der holder de klassiske traditioner i hævd - og nu, hvor hans tidligere sidekick Dusty Hill har stillet træskoene, kan vi glæde os til at se, hvordan Gibbons med sit nye crew stadig holder ZZ Top-kataloget i live med den velkendte tørre humor og rustne charme inde bag de billige solbriller og det ikoniske, lange skæg.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores metaldiktator om 'Tres Hombres' her.

Night Fever

Det er næsten et meme efterhånden, men langt om længe vender Night Fever tilbage. Efter en legendarisk debut i ‘New Blood’ blev hele den københavnske hardcorescene blæst bagover af den energiske udladning, bandet sendte i deres retning.
Sidst vi så dem var også på Copenhell tilbage i 2015, hvor vi næsten følte de havde bidt over mere, end de kunne tygge, men hvor Night Fevers knivskarpe musikalitet alligevel reddede hele balladen.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

Angra

Power metal er måske ikke det, de fleste forbinder med Brasilien. Angra gjorde sig dog hurtigt bemærket tilbage i 1993, da de udgav debuten ‘Angels Cry’ med inspirationer fra klassisk musik. De neoklassiske inspirationer er nedtonet en kende med årene til fordel for et mere svulstigt udtryk, ikke ulig Symphony X’s udvikling over samme årrække. Ganske vist døde deres oprindelige sanger i 2019, mens deres tidligere strengevrider Kiko Loureiro i mellemtiden er forduftet over i Megadeth-campen, men den nye Angra-besætning bærer fanen videre med fuld overbevisning. Måske vi også kan være heldige at få lidt udpluk fra deres kommende, tiende album – under alle omstændigheder skal der nok blive spillet rigeligt med både de pompøse og progressive muskler, når Angra kigger forbi Refshaleøen.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Aborted

Siden 1999 har Aborted søndertævet vores øregange med deres tekniske og grind-smadrede dødsmetal. 11 albums er det blevet til, og selvom små melodiske abstraktioner har sneget sig ind i lydbilledet, særligt på forgængeren ‘Terrorvision’, har de altovervejende holdt den nådesløst hårde linie gennem hele karrieren, med blastbeats, snerrende growls og en storm af riffs, der ikke er til at skære sig igennem. At gå til et Aborted-show er ligesom at træde ind i en krigszone, så hvis du ynder at udøve din metalkoncert på mere moshervenlig vis, kan du i hvert fald trygt skrive Aborted bag øret til sommer.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Demon Head

Fra den ydmyge begyndelse i Københavns undergrund til en plads på Copenhell-plakaten. Demon Head er nået langt. Den okkulte dunkelrock har været et evigt lydtapet rundt om i hovedstaden, og langt om længe kommer bandet længere ud over scenekanten.
Demon Head har længe været et band, som visse dele af Devilution-redaktionen har båret en fane for, og det bliver spændende at se, om de kan holde den høje intensitet og gyserfilmsagtige mørkemandsstemning på sommerens festival.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

Blackgold

Britiske Blackgold spiller den ellers ekstremt amerikanske genre nu-metal, som de forsøgte at genoplive og revitalisere på deres selvbetitlede EP fra sidste år. Som traditionen foreskriver, inkorporerer de elementer af hiphop i musikken og har en dj med på scenen. Og de bærer masker på scenen! Det har man vist aldrig set før nogetsteds. Det skal dog nok blive en underholdende og stramt spillet koncert på Copenhell, og Blackgold skal være velkomne til at lege genre-nekromantikere og hive nu-metal op af graven, hvis bare de lover ikke at tage Crazy Town med tilbage.

Galge

Hvis du vil støtte de lokale kræfter og ynder din død i det mere varierede, tekniske lag, så hold øje med disse unge århusianere.
Galge er et svedigt, nyt foretagende, der på 2021s ‘Løkkelig’ har tilføjet flere groovy og tunge passager til den hidsige dødsmetal fra ‘Herlig’-EPen et par år forinden. Også live er de et giftigt foretagende, som vi bl.a. oplevede til sidste års When Copenhell Freezes Over som en lille forsmag på denne sommers herligheder. Særligt henvendt til dem, der skal have dækket sin kvote af musikalske øretæver.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

Vended

Hvad gør man, hvis man er sønner af henholdsvis Corey Taylor og Clown fra Slipknot, og man har lidt tid på hænderne? Man danner selvfølgelig et aggressivt metalband, komplet med dissonante guitarer, tunge grooves og konfrontatoriske vokaler, og fornemmer man en smule nu-metal i mikset? Det tror vi nok, man gør, altså inde bag alle aggressionerne og fuckfingrene. Vended har kontakterne i orden, men det er deres eget talent, der har givet dem tjansen som opvarmere for In Flames og også sommerens spot på Copenhell.

Statement
&t=19s
Danske Statement spiller heavyrock, som vor mor lavede den. Vi taler gigantiske soloer og endnu større omkvæd, og det hele er produceret af Søren Andersen. I kender stilen, og nogle af jer elsker den. Masser af chugga-chugga og masser af syng-med. Det kommer til at glide godt ned på Refshaleøen hos dem, der kan lide deres metal med en god melodi.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.